Se soen i øjnene - ikke i rumpen

Ny faresti til løsdrift er indrettet, så al inspektion kan ske fra gangen.

»Det er ulogisk, at gå bag soen og foretage sin inspektion. Det er langt bedre at gå foran soen, så man kan se den i øjnene. Soens øjne fortæller trods alt mere end bagdelen,« lyder det fra direktør Jan Bonde, BoPil.

Derfor har firmaet i samarbejde med østrigske Scheuer i fællesskab udviklet en faresti til løsdrift, hvor al inspektion af såvel so som smågrise, fodring og halmtildeling sker fra inspektionsgangen, altså forfra.

Stibredden kan varieres fra 220 til 240 cm og længden fra 250 til 280 cm.

»Svineproducenten kan vælge, hvor stor andel spaltegulvet skal være i forhold til det faste gulv,« siger Jan Bonde.

Farestien hedder Befree, og der er opstillet syv eksemplarer på VSPs forsøgstald på Siljebjerggård ved Brædstrup.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle