To sjællandske svineproducenter hædres for toppræstationer

Svineproducenterne Søren Helmer og Anders Andersen modtog torsdag aften hæder af VKST for deres bedrifter i svinestalden.

Der lå flotte præstationer bag kåringerne af årets højdespringere, da VKST torsdag holdt årsmøde for svineproducenter.

De seneste år har rådgivningsvirksomheden kåret årets arbejdsplads, driftsleder og medarbejder, men i år gik kåringen på særlige produktive præstationer, der er kommet i stand over flere år samt faglig nysgerrighed.

Anders Andersen, der bl.a. blev kåret som årets slagtesvineproducent i 2014, har løftet sin produktivitet betydeligt de senere år, og det blev han hædret for.

Foderforbrug på 2,36 FE

I perioden 2016 til 2018 præsterede han en kødprocent på 61,9, 903 gram daglig reference-tilvækst, 2,69 FE i reference-foderforbrug og 290 kg tilvækst pr. stiplads.

I 2019 har de tilsvarende tal været 63,5 i kødprocent, 1.023 gram daglig reference-tilvækst, 2,41 FE i reference-foderforbrug og 330 kg tilvækst pr. stiplads.

Disse tal er bl.a. løftet som følge af nogle supertal i fjerde kvartal, da Anders Andersen bl.a. præsterede 1.124 gram daglig reference-tilvækst og 2,36 FE i reference-tilvækst.

VKST fremhævede i sin motivation for kåringen af Anders Andersen, at han bl.a. har stærkt fokus på daglige rutiner, der giver stabilitet i produktionen.

Gået 5,5 grise frem

Blandt soholderne var det Søren Helmer, der løb med hæderen. Han fik af arrangørerne bl.a. ord med på vejen som ’har taget et langt sejt træk uden særlige investeringer’ og ’Søren er et konkurrencemenneske, der er ekstremt målrettet, når noget først er besluttet’.

I 2016 fravænnede Søren Helmer 32,5 grise pr. årsso, mens tallet i 2019 er opgjort til 38,0 fravænnede grise.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle