Tysk smågrisenotering rammer nyt lavpunkt

Nord-West-noteringen tager et markant dyk på 2,5 euro til 39 euro.

Smågrisepriserne fortsætter ned i pris.

Den store tyske Nord-West-notering falder 2,5 euro til blot 39 euro - det laveste niveau siden 25. januar 2016.

Det er den seneste tids nedtur for slagtesvinemarkedet, som også gør ondt på prissætningen for smågrisene.

»Smågrisemarkedet er under pres. På grund af den markante nedtur på slagtesvinemarkedet falder nu også smågrisenoteringerne. Det er meget usædvanligt for januar måned, hvor udbuddet typisk er lavt, og smågrisenoteringer således plejer at stige.

I år slår imidlertid de negative impulser fra slagtesvinemarkedet igennem. Tyske markedsinteressenter beretter om, at nogle slagtesvineproducenter tøver med at købe nye dyr for tiden og lader deres stald stå tom.

Det nærer håb om, at smågrisenoteringerne hurtigt stiger igen, når disse stalde igen skal fyldes«, lyder det i en skriftlig kommentar om det aktuelle smågrisemarked fra Danske Svineproducenter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle