USA’s landbrug er mildest talt turbulent i øjeblikket. Global Handelskrig, nedlukning af landbrugsministeriet og en støttepakke uden målbar effekt er nogle af de tungeste sten, der trykker landbrugsindustrien.
USA’s præsident, Donald Trump, har fra dag et kørt en aggresiv politik, hvad gælder handel med omverden.
Det rammer nu den del af befolkningen, hvor Trump henter en stor del af sin støtte - Landmændene.
USA har blandt andet lagt store toldsatser på særlige importerede varer fra lande som Mexico og Kina for at beskytte industrien i USA, og det har ledt til modangreb fra de samme nationer.
"Generelt har det været rebuplikanerne, der støtter frihandel. Nu er det nærmest omvendt, og det er atypisk at se en republikansk præsident handle så protektionistisk i den globale samhandel", fortæller markedsanalytiker ved Landbrug & Fødevarer Karsten Flemin.
Landmænd i frontlinjen
På den anden side af Atlanten mærker de amerikanske landmænd handelskrigen på førstehånd.
Kina, der normalt importerer store mængder landbrugsprodukter som soja, svinekød og ost fra USA, har nemlig bombet tilbage med høje toldsatser på selvsamme produkter.
I den amerikanske delstat Iowa, langt ude på landet mellem flade, åbne marker og bløde grusveje bor Dave Struthers.
Han har været svineproducent i over 30 år og har blandt andet en tid som formand for delstatens svineproducenter i baggagen.
”Det er os, der har taget slaget. Kina ved, hvordan de rammer USA hårdest. Det er landbruget, og det har de udnyttet til fulde".
Sådan fortæller landmanden, der har en produktion af 6.000 slagtesvin og 445 hektar planteavl i Midtvestens Iowa.
Ved præsidentvalget i 2016 satte han, ligesom mange andre fra branchen, sit kryds ved Donald Trump.
”Som landmænd er vi selvfølgelig ikke glade for at blive ramt så direkte af handelskrigen, men jeg tror, at de fleste forstår, hvorfor Trump handler, som han gør”, siger svineproducenten.
Det sidste år er Kinas import af amerikansk soja faldet med 94 procent og svineimporten er næsten halveret fra september 2017 til september 2018.
Tynd støttepakke
Donald Trump leder imidlertid ikke sine tropper i kamp uden en hjælpende hånd.
I sommeren 2018 offentliggjorde hans administration en hjælpepakke, kaldet Market Facilitation Program, til det amerikanske landbrug på ca. 12 milliarder dollars, eller lige under 79 milliarder danske kroner.
Et svimlende beløb set med danske øjne, men i USA rækker den store bunke grønne sedler ikke langt, hvis man lytter til landmændene.
”Det er mere en symbolsk støtte, end en egentlig redning. Der udbetales ikke penge nok, til at det gør en rigtig forskel for den enkelte landmand, og det kommer ikke i nærheden af at udligne, hvad vi taber på den her handelskrig”, argumenterer Dave Struthers.
Flere landmænd, deler denne holdning. Det skriver New York Times, CNBC og Des Moines Register.
”Men det er i sagens natur ligegyldigt, for vi vil ikke reddes af regeringen, vi vil redde os selv. Vi vil hellere handle end støttes, og det stoler mange af os på, at vi får bedre mulighed for, efter Trump får indgået nye aftaler”, er landmandens optimistiske holdning til handelskrigens endelige resultat.
Skal støtte de svageste
Hvis du som svineproducent i USA har en årlig omsætning under 900.000 Dollars, eller seks millioner danske kroner, så er du berettiget støtte.
Det vil udløse en samlet betaling på otte dollars, eller 53 kroner, pr gris i din besætning pr. 1. august 2018.
Betalingen er delt op i to rater. Den første blev betalt i sommers, og den anden rate skulle udbetales til årsskiftet.
Det er imidlertid blevet en glansløs affære, da den amerikanske regering ’lukkede ned’ 22. december 2018 og stadig ikke har igangsat sine aktiviteter.
Nedlukningen sker fordi, kongressen ikke kan nå til enighed om det offentlige budget, hvor Donald Trump og det Republikanske parti forsøger at klemme 5,7 milliarder dollars, eller 37,5 milliarder kroner ind til at bygge en ’mur’ langs USA’s grænse til Mexico.
USDA, der er det amerikanske landbrugsministerie, har altså ingen mulighed for at udbetale pengene til de landmænd, der er lovet støtte.
”Pengene ligger et eller andet sted hos ministeriet. De er sat af for længe siden, men de er i hvert fald ikke på vej til landmændene endnu”, griner Dave Struthers, mens han ryster på hovedet over, hvad der er blevet den længste nedlukning af USA’s regering nogensinde.
Allerede inden regeringens nedlukning, blev støttebetalingerne fra pakken kritiseret i amerikanske medier.
Stå for egen regning
Selvom støttekronerne svæver i et limbo hos myndighederne, bør det ikke have nogen videre effekt på lanmændenes levedygtighed, lyder det fra Dave Struthers.
"Jeg ved ikke, om der sidder nogen og mangler støttepengene drastisk for at overleve. Men hvis der gør, bunder det i dårlige valg, de selv har truffet i forhold til at styre deres virksomhed", siger han.
"Det kan ikke undgås, at nogle bliver svækket på deres økonomi, men det er jo sket mange gange før. Der har været rigeligt med kriser i landbruget, og de der forstår at drive forretning skal også nok klare sig gennem denne", forklarer svineproducenten, der selv har formået at holde skruen i vandet gennem tre årtier.
Ville stemme Trump igen
Tabt handel, politisk bøvl og massiv kritik af Donald Trumps håndtering af præsidenterhvervet fra resten af verden, ryster ikke Dave Struthers holdninger.
Han står ved sin stemme, og ville sætte krydset ud for den republikanske præsidentkandidat endnu engang, hvis der var valg i morgen.
”Fra landmandens synspunkt kunne det deles meget nemt op. Vi havde valget mellem en forretningsmand og en bureaukrat”, siger han med fasthed i stemmen og uddyber sit synspunkt.
”Trump har en enorm forretningsmæssig erfaring, og han deler den mentalitet, mange af os amerikanere har. Vi tror på, at vi skaber vores egen lykke, og at vi må kæmpe for at komme frem i verden”, siger han og fortsætter i mindre positive toner om Trumps modkandidat under præsidentvalget i 2016.
”Hillary Clinton derimod var en klar repræsentant for bureaukratiet. En mentalitet der i højere grad er socialistisk og vil lade staten styre mere. Derudover er hun blevet taget i løgn og at tilbageholde informationer, så det var svært for hende at vinde tillid i mange lokalsamfund”, er den amerikanske svineproducents vurdering.
Indtil videre fortsætter han ufortrødent med at producere samme mængde slagtesvin og soja, som han har gjort hidtil.
