Bregentved bygger overraskende løsning til døde grise

For Bregentveds nye grisestalde er der en ny og utraditionel løsning på at håndtere døde grise.

I en griseproduktion kan det ikke undgås at nogle dyr dør. Jo større produktion, jo flere drejer det sig om. Også selv om man på Bregentved har en lav dødelighed set i forhold til landsgennemsnittet. 

”Derfor kan man jo hurtigt ende med at have Daka forbi tre-fire gange om ugen”, siger driftsleder Lars Due. 

Foruden at være omstændeligt, er et besøg fra en fremmed lastbil også en sundhedsrisiko. 

Derfor har Bregentved på deres fire nye staldanlæg fået bygget integrerede kølerum til døde grise. 

”På den måde undgår vi at have Daka forbi hele tiden, og samtidig kan vi via nedkølingen levere det bedste produkt til dem”, siger Lars Due. 

Grisene lægges i containeren i kølerummet. Herefter tømmes containeren i en nedgravet afhentningscontainer, som ligger et stykke fra anlægget. 

På den måde forbedres anlæggets bio-security også, idet antallet af ”fremmede” lastbiler, der kommer direkte i kontakt med anlægget, sænkes.

Da Landbrugsavisen.dk besøgte anlægget på åbningsdagen blev rummet dog benyttet til øl og sodavand. 

Gråkjær, som har stået for entreprisen, oplyser, at de aldrig har bygget sådan en løsning før. 
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle