Landmænd kan nu tjekke regnskabet dag-til-dag

LandbrugsAvisen

Mange banker har i nogle år tilbudt, at man løbende kan følge, om man har fulgt sit budget. Mon ikke nogle teenagere, der vågner op med forlængede tømmermænd fra weekenden, også vil få hovedpine, når de ser, at de har overskredet "fest"-posten.

Nu kan landmænd på tilsvarende vis løbende se, om de har overholdt de forskellige budgetter.

ØkonomiRådgivningen i LandboNord har nu lanceret konceptet Det Digitale Regnskab, som henter oplysninger direkte fra kundens pengeinstitut og fortolker dem. Bagved ligger et samarbejde med den finansielle sektor og Seges.

"Rigtig mange af vores mindre og mellemstore kunder har efterspurgt en service, hvor de kan få et dag-til-dag-overblik over deres økonomi. Tidligere har det krævet, at de skulle vælge en løsning som Summax, men nu kan vi også tilbyde overblikket gennem vores nyeste skud på stammen, som vi kalder Det Digitale Regnskab," siger afdelingsleder for Digitalisering, Morten Langgaard.

Med den nye teknologi i Det Digitale Regnskab får kunderne en slags udvidet netbank. Nogle pengeinstitutter tilbyder allerede en automatisk oversigt over den daglige økonomi, men ifølge Morten Langgaard, så kan det ikke konkurrere med Det Digitale Regnskab.

Landmænd politianmeldt otte gange: "Nærmest underholdning"Mark 26. maj · 15:08

"Bankernes oversigter er baseret på tekstgenkendelse af hævningerne. Med Det Digitale Regnskab har vi lavet en mere avanceret automatisering, hvor vi har lagt moms og skattelovgivningen ind over posteringerne. Hver dag bliver de så lagt på den rigtige regnskabsmæssige hylde, så den der bogfører ikke skal have fat i posteringen igen," siger Morten Langgaard.

En fordel for kunder med kassekredit

Det Digitale Regnskab henvender sig først og fremmest til de virksomheder, som laver halvårlige momsregnskaber. På den måde bliver regnskabet løbende lavet, man kan holde et skarpt øje med kassekreditten, og regnskabsassistentens rolle er overgået fra at varetage de klassiske bogføringsopgaver til nu at yde en dag-til-dag kvalitetssikring af produktet.

"Kunderne er dermed sikret den ekstra fordel der ligger i den nye teknologi - en smart måde at bevare sit dag-til-dag overblik på," siger Morten Langgaard.

Samtidig er LandboNord førende på online-programmet Summax, som primært henvender sig til større virksomhedslandbrug, der har behov for automatisk betaling og en mere detaljeret bogføring.

 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Landbrugsskole

Hvilken skole fusionerede sammen med Høng Landbrugsskole i 2005 til Landbrugsskolen Sjælland?

  • Sydsjællands Landbrugsskole

  • Roskilde Tekniske Skole

  • Der var ingen fusion, skolen skiftede bare selv navn

  • Lyngby Landbrugsskole

Det var rigtigt

Det var forkert