Miljøteknologistøtte forsinket indtil juli 2017

NaturErhvervstyrelsen melder, at fejl i ansøgninger forårsager stor forsinkelse.

NaturErhvervstyrelsen beretter, at landmand, der har søgt om støtte til ordningen ”Miljøteknologi – kvæg, svin og gartnerier 2016".

"Vi forventer at kunne give tilsagn i juli 2017," oplyser NaturErhvervstyrelsen nu.

Landmændene ansøgte om midler i starten af september. Dermed er der tale om en ventetid på næsten et år.

Ifølge NaturErhvervstyrelsen skyldes forsinkelsen, at der er mange fejl i landmændenes ansøgninger i beregningen af teknologiernes miljøeffekter.

"Sagsbehandlingen er påbegyndt, men der er fundet systematiske fejl i ansøgernes beregninger af teknologiernes konkrete miljøeffekter," skriver NaturErhvervstyrelsen.

Fejlene er fundet af Det Rådgivende Udvalg, der er nedsat til at validere miljøeffekterne i en stikprøvekontrol. På baggrund af denne stikprøvekontrol har Det Rådgivende Udvalg påpeget systematiske fejl i miljøeffektberegningerne, skriver NaturErhvervstyrelsen.

NaturErhvervstyrelsen har indgået et samarbejde med Seges om udarbejdelse af referencerammer for hver teknologis miljøeffekt.

"Når disse referencerammer er fastsat, vil der kunne foretages en egentlig sagsbehandling," skriver NaturErhvervstyrelsen.

NaturErhvervstyrelsen har udsendt en oversigt over status på, hvor meget de enkelte støttepuljers udbetalinger er forsinket. Oversigten ser du her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle