»Det er rigtig barsk for udstillerne«

Hvordan føles det, at Roskilde Dyrskue ikke bliver en realitet i år?

Det har jeg det rigtig skidt med. Skidt med, at vi ikke kan komme og vise by og land alle de gode idéer om Roskilde Dyrskue og moderne landbrug. Vi kan ikke komme og have en dialog med det danske samfund. Og det er skidt, at alle de udstillinger ikke bliver til noget i år. Vi har mange maskinhandlere, som har været kede af situationen, fordi de gerne ville vise nye teknologier frem. De kommer også til at miste en indtægt, som de ellers får på Dyrskuet. Men vi har haft en god snak med dem, og de kommer næste år. Vi går i gang med at planlægge næste år i november og december 2020.

Hvad er din tid blevet brugt på i stedet?

Vores medarbejdere er sendt hjem, og det er kun vores sekretariatsleder, der har været på banen. Jeg har også brugt mange tanker på, hvordan økonomien med rettidig omhu kan forme sig. Kan vi komme på nye idéer til næste år og andet? Det er jo en meget underlig situation, vi er kommet i. Selv om skuet er aflyst, er der altid lidt ekstra oprydning, ekstra servicering og andet, jeg har brugt tid på - så tiden går bare med raske skridt.

Hvad koster aflysningen for jer?

Det kommer helt an på, hvor meget kompensation vi kan søge om og får. Vi ved endnu ikke, om vi kan få kompensation, men hvis vi får en rimelig kompensation, koster det os omtrent 2 millioner kroner. Og hvis vi ikke kan få en rimelig kompensation, stiller det os i en ubehagelig situation, hvor det render op nær 5 millioner kroner. Det er noget med benene op og hovedet ned, men vi skal have alle marginalerne med.

Hvad gør særligt ondt?

Det er rigtig barsk for de udstillere, der ikke kan komme på Dyrskue i år - det gælder både dyre- og maskinudstillerne. Især dyreudstillerne kommer til at mangle konkurrencen og det sociale element, som vi har på skuet. Man mødes jo og snakker om og drøfter det samfund, vi lever i. Og alt det politiske fylder også - det kan være alt fra spildevand, kvælstof og endda Trump. Der er rigtig mange gode emner, vi agter at tage op. /Almo

Går aflysningen ud over andre?

Jeg har selvfølgelig stor omsorg for alle de idrætsforeninger og klubber, der har udført hårdt arbejde for Dyrskuet. De kommer til at mangle en stor indtægt nu, og det er vi fra Roskilde Dyrskue meget kede af. Vi sætter stor pris på, at de udfører af arbejde for os. Det er synd, alt det de nu står og må mangle.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle