»Regler er irriterende, men kan konverteres til fordele«

Når kontrollørerne kører den hvide bil ind på gårdspladsen, giver det et sug i maven hos Kaare Larsen. Han går op i, at alting er i orden og forbander ikke, at der er mange regler i landbruget. Men er der nu lige et par køer, der har tabt et øremærke, uden at han har opdaget det, og vil det koste endnu mere kontrol og tusindvis af kroner?

Det spørgsmål stiller han sig selv, men samtidig erkender han, at regler er nødvendige, og at han faktisk med deltagelse i non-gm-fodring af køerne, to-hjerte ordning og Arlagaarden Plus er gået frivilligt med til, at han skal leve op til endnu flere regler og endnu mere kontrol, end myndighederne forlanger.

»Der er nødt til at være nogle regler, for vi kan ikke alle finde ud af at opføre os ordentligt ellers«, siger han.

Normalt vælger han den positive tilgang til regulering:

»Den positive tilgang er, når man laver regler for at differentiere et produkt. Så kan man få en præference på markedet, og det giver måske endda respekt hos forbrugerne«, siger han.

Samtidig føler han sig presset til at gå med på nye tiltag, selv om de er frivillige, for eksempel klimatjek.

»RUCs slogan er ’I stilheden døden, i strømmen livet’. Det illustrerer på makaber vis at vi skal sørge for at have kræfter til at holde os i strømmen. Måske er det license to operate om ti år. Jeg tror, det er nemmere at være med fra starten og tage ændringerne i små skridt«, siger han.

Overimplementering

Mange landmænd mener, at de danske myndigheder sætter skrappere regler for danske landmænd, end EU kræver, og at konkurrencevilkårene bliver unfair i forhold til vilkårene i andre EU-lande. Det tror Kaare Larsen ikke har stor betydning på kvægområdet.

»De regler fra Arla, vi frivilligt har sagt ja til at overholde, er alligevel langt skrappere end EUs regler«, siger han.

På markområdet er det måske lidt anderledes. Selv går han meget op i bæredygtighed på bedriften, og mange af samfundets regler handler faktisk om, at landmænd ikke går alt for hårdt til værks i forhold til omgivelserne.

»Landbruget fylder meget i landskabet, så vi bærer også et stort ansvar for naturen og miljøet«, siger han.

Han har sværere ved at forstå, at man sætter datoer for markarbejde, når man ikke kan styre vind og vejr.

»Der er noget, der er stukket af fra nogle ved et skrivebord«, siger han.

Samfundsansvar

Samtidig understreger han, at man som landmand har et stort samfundsansvar.

»Vi sætter et kæmpe aftryk på det danske landskab. Når så høj en procentdel af jorden er i drift, vil den mindste belastning betyde noget, når den bliver ganget op med hele landbrugsarealet«, siger han.

Måske skaber samfundets fokus på klima og dermed endnu flere regler også nye muligheder. Kaare Larsen er rimeligt fortrøstningsfuld i forhold til landbrugets fremtid. Han forventer dog et ændret fokus, hvor det ikke kommer til at handle så meget om, hvor mange ton hvede man høster, men måske mere om, hvor mange ton CO2 man kan høste og binde.

Landbruget er det eneste erhverv, der kan reversere udledningen af CO2 – det er der ikke andre erhverv, der kan.

»Regler er irriterende, men nogle gange kan de på sigt konverteres til fordele«, siger han.