Det er meget op til småøerne selv, om de vil afvikles eller ej, mener formanden for Smagen af Danmark.
Laurids Siig Christensen er en af de foregangsmænd, der har prøvet at vende udviklingen på småøerne, med sin produktion af Sejerø-gæs.
»Da vi købte stedet i 2001, var det tænkt som et fristed. Senere tænkte vi, at hvis det skulle drives økologisk, skulle der også være dyr, og der er en vis tradition for fjerkræ på Sejerø, fordi der ingen rovdyr er på øen, og så endte det med, at vi valgte tamgæs,« siger han.
I 2007 blev Sejerø-gæs A/S etableret. Det var fra starten tænkt som et ikon for øen lidt lige som Lammefjordsgulerødder eller Samsø kartofler, men Laurids Siig Christensen må i dag erkende, at produktionen aldrig er slået igennem som et fælles projekt på øen.
»Vi havde 3.500 gæs det første år, men vi anede ikke, hvordan vi skulle få dem solgt,« siger han.
Bare det at få dem slagtet var et stort problem, fordi der ingen slagterier var i Danmark. Derfor byggede han for fem år siden eget slagteri for at holde transportomkostningerne nede.
»Udfordringen er nu den samme som for mange små producenter, der går nye veje. Vi mangler volumen. Vi kunne slagte og afsætte det tidobbelte, men vi kan ikke udvide på Sejerø.«
Han sælger gæs og ænder til Irma og Skagen Food, en del går til eksport, og resten sælges til grossisten Kalu A/S, slagterkæden Mad Med Mere og gårdbutikker.
Mortensaften og jul
Afsætningen af gæs er i den grad sæsonbetonet centreret omkring Mortensaften og jul.
»Vi slagter tre til fire dage til Mortensaften og tre til fire dage til jul, men vi kan i princippet slagte i fire måneder og tilbyde slagtning af fjerkræ for producenter på Sjælland. Desuden kan vi lave forædling og frostvarer. Vi laver blandt andet færdigvarer som gåsepølser og sous-vide, det vil sige marineret bryst eller lår, der er vakuumpakket og langtidsholdbart og afsættes til restaurationsbranchen.«
Han gør i den forbindelse opmærksom på, at de fritgående økologiske gæs er Salmonella-frie og har et usædvanligt lavt indhold af Campylobacter. Det ved han, fordi han er infektions-epidemiolog og overvåger gæssene for infektioner for eksempel for at undersøge muligheden for at producere uden brug af antibiotika.
Gæssene lever en stor del af tiden på græs og korn, som de selv høster. De første halvanden måned suppleres med færdigfoder, og den sidste måned får de valset korn. Det er dette koncept, der giver gæs med mere kød og mindre fedt.
Fantastiske muligheder
Laurids Siig Christensen ser i øvrigt fantastiske muligheder i at bruge nogle af de danske småøer som små enklaver med egen zoosanitær status.
»De muligheder er slet, slet ikke udnyttet. Det vil være helt oplagt med øer som zoner for husdyravl og produktion, som er fri for en række infektioner, som kan kontrolleres for eksempel for MRSA og en række luftvejs- eller tarminfektioner, men det forudsætter en national beslutning, som vil en sådan ny strategi for infektionsbekæmpelse.«
Laurids Siig Christensen er i øvrigt formand for paraplyorganisationen Smagen af Danmark, der blandt andet ser det som sin opgave at være med til at afsætte nichefødevarer fra de danske småøer som for eksempel sydesalt fra Læsø.
»Det er meget op til småøerne selv, om de vil afvikles eller ej, men det er også vigtigt at have et godt samarbejde med færgerne, hvis man vil drive virksomhed på øerne,« fastslår Laurids Siig Christensen.
