Bliv klædt på til grundvandsdebat

Mange kommuner forbereder sig på at udlægge beskyttelseszoner rundt om vandboringer. Kursus klæder landmænd og konsulenter på til debatten med kommunerne.

»Ekstrem overforsigtighed« præger efter Videncentret for Landbrugs opfattelse de indsatsplaner, som mange kommuner landet over er gang med at udarbejde for at beskytte vandboringer mod forurening fra bl.a. landbrugets pesticider.

Derfor vil Videncentret for Landbrug kvalificere debatten og klæde både landmænd, konsulenter, vandværksfolk og kommunalt ansatte grundigt på til snak om, hvordan beskyttelse af grundvandet kan forenes med rentabel landbrugsproduktion.

Tag på kursus

Det sker ved et kursus på LMO i Horsens 20. august, hvor undervisere som professor dr.jur. Peter Pagh, chef- og landskonsulenter fra Videncentret og eksperter fra Naturstyrelsen m.fl. vil klæde deltagerne på mht. til jura, faglig viden om indsatsplaner og konkret viden om fund af pesticider og nitrat i drikkevandet.

»Det er ekstremt vigtigt, at vi bliver klædt fagligt på til at påvirke kommunerne i forhold til BNBO. Hvis vi ikke får grebet det rigtigt an, risikerer vi, at udpegningen af boringsnære beskyttelsesområder bliver enormt omfattende,« siger Torben Hansen, formand for L&F Planteproduktion.

»Vi ser desværre allerede kommuner anlægge et forsigtighedsprincip, hvor marker udlægges med sprøjte- og gødningsforbud, selvom der ikke er påvist pesticider eller nitrat i drikkevandet.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle