Cambodja på vej mod normal rishøst

Årets høstudbytte i rismarkerne ser fornuftigt ud i Cambodja, men priserne er under pres.

Til trods for en forsinket regnvejrsperiode, der udskød forberedelserne af rismarkerne, ser det ud til, at de cambodjanske risbønder igen i år får succes. Det oplyser FN’s fødevareorganisation, FAO, der forventer, at dette års udbytte vil være omtrent det samme som sidste år, 9,5 mio. ton. I Cambodja dyrkes ris to gange om året, i det der betegnes som hhv. den våde og tørre sæson, hvoraf hovedparten af risen dyrkes i førstnævnte. ?I år forventer FAO, at den våde sæson resulterer i et udbytte på 7,4 mio. ton.?Mens bønderne kan glæde sig over udsigten til en god høst, er der mindre begejstring over afregningspriserne, der i april var udsat for betydelige fald som følge af et for stort overskud fra sidste års høst. Særligt områder med en stor risproduktion har oplevet betydelige prisfald.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle