Dansk svineekspres ruller videre

Rumænien var før finanskrisen et af de hotteste steder for danske landmænds investeringslyst og skabertrang. Danske svinefolk invester videre og tager mere og mere af markedet.

Efter syv år med to danske svineselskaber i Rumænien, så producerer danskerne stadigt flere svin i Rumænien samtidig med, at der færre rumænske grise. Og væksten fortsætter i de kommende år.

Sidste år overtog det danske DCH International med en årlig omsætning på 210 mio. kr. en svineproduktion med ca. 3.000 søer og tihørende slagtesvinestalde.

Det andet danske selskab DanBred Agres udvider nu kraftigt med to nye slagtesvineanlæg, der skal give plads til en produktion på 90.000 slagtesvin om året.

Væskten er så markant, at danskerne i dag producerer flere procent af Rumæniens svineproduktion.

Opskriften er vidt forskellig.

Egentlig ville arkitekterne bag DanBred Arges, de danske svineavlere, Laurids Søndergaard og Martin Agerskov, tilbage i 2004 hjælpe de rumænske landbrugshjælpere, Nicu Benza og Chiriac Ionel, i gang med opstarten af en mindre familiebedrift med 200 til 300 søer.

Men udviklingen gik helt anderledes.

I Rumænien er det vanskeligt for ikke at sige helt umuligt at købe mellemstore bedrifter.

Derfor blev DanBred Arges bygget op over et såkaldt gammelt kooperativ med lange rækker af svinestalde.

I 2009 kom produktionen op på 2.200 søer. I dag er den på 2.800 søer og en årlig produktion af 50.000 slagtesvin samt salg af smågrise, og selskabet beskæftiger små 80 ansatte – lige fra kontorfolk og svinepassere til jurister og egen dyrlæge.

Når vi går rundt i svinestaldene med driftsleder Nicu Benza, så åbenbarer der sig yderligere vækstplaner i rumænerens tanker.

"Jeg har lige foreslået, at vi bygger til 5.000 søer og sælger flere smågrise. Der er plads til at producere flere grise, og jeg har 200 mennesker, som gerne vil komme og arbejde for os," siger Nicu Benza, som selv er medejer af svineselskabet med fem procent af aktierne, ligesom den kommercielle direktør, Chiriac Ionel, også har samme andel.

Kommer op på 90.000 slagtesvin

I øjeblikket udvider selskabet sin slagtesvineproduktion kraftigt med 14.000 kvm slagtesvinestalde, og udvider med 40.000 slagtesvin med byggeomkostninger på ca. 40 mio. kr. Dermed kommer selskabet op på 90.000 slagtesvin

Udvidelserne sker, efter virksomheden er kommet igennem globalt set meget vanskelige år for svineproduktion med plus på bundlinjen og har udviklet et produktionsapparat, som med 30 grise per årsso kører med top-dansk effektivitet midt i Rumænien.

I 2008 gik investeringen i balance inklusiv strukturfondetilskud.

Siden 2009 har selskabet kørt med positive tal renset for tilskud fra den rumænske stat og EU.

"Men vi har ikke taget noget udbytte ud af selskabet endnu. Når Martin (Agerskov) gerne ville ud og bygge, så går det jo ikke," siger Laurids Søndergaard med et smil og forklarer, at det ikke er noget primært mål, om DanBred Arges producerer 30.000, 60.000 eller 100.000 svin.

"Jeg er reelt mest glad for, at vi er blevet en del af lokalsamfundet og er med til at drive en udvikling baseret på, at vi har fået vores gamle rumænske medarbejdere til at fungere som chefer og medejere. Da vi kom her, mødte vi slappe rumænske håndtryk. Nu får vi faste håndtryk tilbage."

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle