De lokale skal have en chance

De lokale skal have chancen, hvis de har evnerne. Det giver netværk.

»Jeg tror på, at den tidligere ejer er dygtig, og jeg vil gerne give ham en chance.«

Sådan lyder det fra Robert Beck om den tidligere ejer af en af de gårde, han har købt på Als det seneste år.

Egentlig er Robert Beck kun interesseret i at købe jord og ikke bygninger. Det er dog ikke altid, at alle bygninger kan skilles fra i en handel. Derfor står han med et hus fyldt med inventar til burhøns på Als. I dag står det tomt, men manden, der havde det, har evner, og derfor satser Robert Beck nu på en produktion af økologiske hønniker.

»Det var der, der er en mulig afsætning,« forklarer han.

Selv om Robert Beck er bosat i Tyskland, satser han på de lokale kræfter, når han investerer i Danmark. Han bruger den lokale maskinstation til at passe jorden og den lokale landboforening til at udarbejde markplaner.

»De er ikke nødvendigvis billigst, men hvis de kan gøre arbejdet godt, og prisen stadig er rimelig, satser jeg lokalt,« siger han.

Det var da også eksempelvis maskinstationen, der gjorde ham opmærksom på de gårde, han har i forpagtning til dyrkning af majs.

»De er en vigtig del af mit netværk,« siger han.

Satsning på de lokale gør også, at man er mere vellidt, selv om man er en investor fra udlandet.

Dem mener han i øvrigt, landbruget skal være glade for.

»De redder landbruget og bankerne, der ellers er så landbrugsforskrækkede, fordi der er nogen til at understøtte prisen på jord,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle