De sidste kg mælk koster dyrt her otte måneder før kvoteslut. Måske er det nu, at koantal og produktion skal optimeres.
Der produceres mælk på livet løs, men de sidste rester af kvotesystemet betyder, at de sidste kg mælk koster dyrt her otte måneder før kvoteslut.
Samlet set går der 25.000 køer rundt i staldene, som koster ejerne tilsammen 500.000 kr. – om dagen.
Så måske er det nu, koantallet og produktionen skal optimeres.
De positive meldinger om mælkeproduktionen er mange. Den aktuelle mælkepris og meddelelsen om, at det forventede prisfald bliver moderat, har fået produktionen til at stige markant. Arla melder, at alle mejerier kører på fuldt tryk, og der investeres for at håndtere den forventede større mælkemængde 2015.
Sidste år steg gennemsnitydelsen med ca. 500 kg på landsplan, og der bliver nok høstet godt med grovfoder i år.
Producerer på livet løs
Bankernes generelle ønske om afdrag og det sæsonbaserede pres på likviditeten har fået mange til at producere ”på livet løs”. Ikke mindst de, som står til en ikke-budgetteret superafgift, har reageret med en øget produktion.
Det virker: Det er forholdsvis ro fra bankernes side. Budgetkontrollerne pr. 30.06 ser fornuftige ud, hvad angår kassekredittræk og mælkeleverancer.
Bruger tallene flittigt
Tallene fra regnskabsanalyserne og benchmarking bliver brugt flittig til at vise, at man har opnået en forbedring i produktionen. Tallene siger også noget om, hvorvidt det er lykkedes at tilhøre den halvdel, som ligger over gennemsnittet.
Under bankmøderne oplever vi ofte, at udviklingen i produktionseffektivitet bliver brugt som en af de afgørende faktorer.
To gode spørgsmål
Spørgsmålet er ganske enkelt:
I en kritisk økonomisk situation: Kan en anden ejer drive den her ejendom bedre end den nuværende ejer?
I en god økonomisk situation med investering: Kan ejeren præsentere tal, som gør denne investering lønsom?
På det tidspunkt, hvor spørgsmålet stilles, er et reduceret kassekredittræk over sommeren året før eller en samlet øget produktionsmængde glemt. Nu er det pludselig andre nøgletal som tæller. De vigtigste er:
Ydelse pr. ko
Dækningsbidrag, dvs. specielt foderomkostninger
Indtjening pr. ko dvs. specielt kapacitetsomkostninger
Styring og strategi (kvote)
Man kan diskutere, om dette er de gyldne nøgletal, og om det burde være det eneste, man ser på.
Svaret er selvfølgelig nej. Omvendt kan alle nikke genkendende til, at gode nøgletal gør bankmøderne lettere.
25.000 dyre køer
Sidste kvoteår blev der tilladt en frimængde på 1,5 procent og alligevel betalt superafgift for 193 mio. kg fordelt på 2.280 bedrifter med mere end 1 procent overskridelse.
Indvejningsstatistikken melder allerede nu om en endnu større indvejning. I praksis svarer det til, at der i skrivende stund går som minimum 25.000 køer i staldene, som samlet set koster mælkeproducenterne netto ca. 500.000 kr. om dagen eller 20 kr. pr. dag pr. ko med en afgiftspligtig mængde på min. 225 mio. kg.
Negativt dækningsbidrag
Dette kvoteår er specielt. Det er første og sidste gang, kvoten bliver ”brugt” i produktionen. Kvote kan købes, og alternativet er afgift, men kvote kan også sælges. Den kommende børspris i august og november bliver dermed en direkte produktionsomkostning.
Det vil sige, at der i indeværende år skal trækkes kvoteprisen fra, når DB gøres op. Det betyder, at der i år økonomisk set realiseres et DB på 0 kr. pr. kg eller mindre, da alternativet er et salg på børsen. Heldigvis er dette kun teori for en stor del af produktionen. En kvægbesætning kan som bekendt ikke lige lukkes ned i ni måneder for så at producere videre efter 1. april 2015.
Derfor bør mælkeproducenterne reagere. Kig på de 10-15 procent dårligste køer i stalden. Hvis vi forudsætter, at den dårlige ko pr. definition har et dækningsbidrag som er mindre, f.eks. 1,30 kr./kg EKM, og produktionen pålægges kvoteafgiften, så er det de kommende ni måneder direkte underskudsgivende at have denne ko i stalden. Dertil kommer alle udgifter til faste kapacitetsomkostninger, som godt nok ikke kan tilpasses hurtigt, men de fleste vil kunne som minimum bruge arbejdstiden til noget mere fornuftigt end at lave et kg mælk med et negativt DB.
Gratis optimering
Konklusionen er, at der tjenes penge ved at have et mindre antal køer i år samtidig med, at der skal arbejdes mindre. Derudover forbedres de omtalte nøgletal betydeligt, når de dårligste køer smides ud.
I markbruget kan der eventuelt yderligere optimeres ved, at grovfoderlageret får en tiltrængt opfyldning, majsen fra 2013 holder lige en uge længere, og / eller nogle græsmarker kan omlægges, uden at femte slæt absolut skal hjemtages på alle marker.
Det giver bedre nøgletal ved regnskabsaflæggelse 2014, når banken spørger efter budgetforudsætningerne for 2015.
Tankemæssig fordeling
Nogle frygter, at der er for få dyr efter 1. april 2015, når alle er klar til at give det en tand mere.
Mange kalkulerer derfor det kommendes år indtjening med ind og fordeler tankemæssigt kvoteafgiften over flere år. Denne strategi kan være rigtig, f.eks. når alle køer har en topydelse, og en ny stald står klar til at blive fyldt op. Derfor er det selvfølgelig individuel rådgivning, der skal til.
Men der er otte måneder tilbage i kvoteåret, og ventetiden koster penge hver eneste dag. Det skal være nu, mens vi glæder os over et rimeligt bytteforhold, at der skal tages stilling til en nødvendig optimering af koantallet og produktionen.
