Dynamo i kvægforskning holder 25 års jubilæum

Driftsleder ved Kvægbrugets Forsøgscenter, har fredag 28. marts 25 års jubilæum.

Peter Rasmussen har i hele sin karriere stået for den praktiske gennemførelse af forskningsprojekter til gavn for kvægbruget. De første 19 år som driftsleder på Ammitsbøl Skovgaard ved Vejle og i de seneste seks år på Kvægbrugets Forsøgscenter i Foulum.

Peter har med sin utrættelige lyst til at finde på nye løsninger bidraget væsentligt til, at en lang række forskningsprojekter er blevet ført ud i livet på en måde, så det er lykkedes at få teori og praksis til at gå hånd i hånd. Peter er en fin eksponent for den meget lange tradition, der er i dansk kvægbrug for et tæt samarbejde imellem erhvervet og den offentlige forskning.

Titusindvis af gæster på de to forsøgsgårde har gennem årene fået en usædvanlig begejstret indføring i de mange spændende muligheder, der ligger i forskningen. Peter har hele vejen skubbet på for, at kvægbruget skal være i front med udviklingen af ny teknologi og nye driftsformer til at forbedre både kvægbrugernes økonomi, dyrenes velfærd og produkternes kvalitet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle