Er dyrskuernes tid passé?

»Ingen dyrskuer i år giver os chance for at gentænke, hvad vi vil med dem«, siger Lars Jørgensen, som er med i bestyrelsen for et af de større herhjemme.

Kvægproducent Lars Jørgensen sidder i bestyrelsen for Landbrugsmessen Gl. Estrup. I år, hvor alle dyrskuer jo som bekendt er aflyst, tænker han: »Skal vi fortsætte med dyrskuer på den måde, som det har udviklet sig til?«

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. Det bliver sværere og sværere, og vi får ikke megen hjælp fra landboorganisationer. Forrige år havde vi ingen heste på skuet, fordi der var hestevirus. Maskinforhandlerne bliver færre, så der er også dér færre, der vil udstille på dyrskuet. Boder med tøj og slik er stadig at finde, men er det det, vi skal have?« spørger Lars Jørgensen.

Gl. Estrup har besluttet at gennemføre et dyrskue næste år, men hans overvejelser går på, om man kan have et landsdækkende dyrskue-oplæg.

»Vi slås jo i bund og grund om med de samme problemer. Er det op til de lokale frivillige, eller er det en opgave for det samlede landbrug at løfte opgaven?« spørger Lars Jørgensen.

Samfundskontakt

Kvægproducenten har sammen med sin hustru Lene brugt rigtig mange timer på dialog med folk uden for landbruget. De holder åbent hus på bedriften Krogsagergård til øko-dage, er med i Åbent landbrug og har masser af skoleklasser på besøg. Så de ved om nogen, hvor vigtigt det er at have kontakt med folk i byerne. De lærer også noget af de spørgsmål, gæsterne finder på at stille. Bestemt også, når det foregår på dyrskuer, som de begge føler er en vigtig brik i samfundskontakten.

»Men det kunne udvikle sig til en livsstilsmesse i stedet for et dyrskue. Vi havde det år også en kedelig konkurrence fra et stort arrangement, som tilbød mange småkoncerter rundt om på egnen lige i dyrskuedagene«, siger Lars Jørgensen ærgerligt.

»I år har coronalukningen så givet endnu større problemer. Vi risikerer at skulle betale et 100.000-200.000 kr. for toiletvogne, som var bestilt. Vi må se, om vi kan få noget igen i krisepakkehjælp, men det er da ikke sjovt med al det arbejde og usikkerhed. Og en sekretærhjælp, som vi før har kunne få stor glæde af via landboforeningen, er skåret væk. Så vi otte i bestyrelsen i dyrskuet har for travlt«, siger Lars Jørgensen.

Faktaboks

Lang tradition

  • Landets første dyrskue blev holdt af Randers Amts Husholdningsselskab 3. oktober 1810 paa Raadhustorvet i Randers. Der kunne kun fremstilles tyre, men samme år 5. december afholdtes et skue for orner alene.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle