»Er du nu en af dem, der får vaccinationen gratis?« spørger den unge apotekerassistent.
Jeg har opsøgt hende for at få mit livs første influenzavaccination.
Hun kaster et blik på mit sygesikringskort og udbryder: »Nå ja, du er jo gammel!«
»Det er nu ikke noget, jeg føler«, svarer jeg hurtigt og indser med det samme, at det kun får mig til at virke endnu ældre. Men det er rigtigt nok: Jeg er over 65 og dermed berettiget til en gratis vaccination.
Egentlig har jeg altid været skeptisk over for lige præcis influenzavaccinationer, men da jeg et sted læser, at især ældre har glæde af den på andre måder end bare at blive sikret mod influenza, slår jeg til og lader samfundet om at betale udgiften.
»Nu kommer der et lille stik« siger hun, og jeg svarer hurtigt, at det er jeg vant til, for jeg har været bloddonor i 25 år. Jeg nævner ikke lige noget om, at det er 15 år, siden jeg sidst blev tappet, men synes på den anden side, at det er værd at nævne, for ligesom at slå fast, at selv ældre mænd kan være en lille smule seje.
Jeg forlader apoteket med god samvittighed, en følelse af at være sikret mod sygdom i løbet af vinteren og en besked om, at det varer 14 dage, før vaccinen virker.
Der går præcis fem dage, før jeg bliver syg. Rigtig syg. Influenza, Den værste, mænd kan få ...
»Det kan ikke være influenza, for jeg er vaccineret«, siger jeg til vores kønne datter, der arbejder med sundhed. Hun kan fortælle, at det ikke er nogen garanti mod influenza. Jeg kæmper mig gennem hovedpine, ondt i ryggen, feber. Alt sammen den slags, der kan lægge en mand ned.
»Mandeinfluenza«, når min kloge kone at konstatere, inden sygdommen rammer hende selv. Herefter vakler vi hæse rundt en uge herhjemme og begynder for alvor at føle os gamle. Tanken sniger sig ind på mig, at det er sådan, vi får det, når vi bliver rigtig gamle. Vi kommer til at vakle stive rundt uden rigtig at kunne høre, hvad den anden siger. For det er en af bivirkningerne ved influenzaen: At ørene bliver stoppet på en måde, som man skulle tro var vat.
Muligvis glimrende om natten, hvor vi begge snorker som grise, der trækker vejret for hurtigt ind. En af os fortrækker til gæsteværelset, mens den anden får lov at blive liggende.
