Erstatningssummen skal afspejle de aktuelle priser, mener Lykkemark.
Erstatningssummen ved værdiforringelse som el-ledninger eller ved ekspropriationer skal fastsættes med udgangspunkt i de forhold der er på datoen, hvor sagen afsluttes, og ikke på skadestidspunktet.
Det mener Jørgen Lykkemark er et meget principielt spørgsmål, som Folketinget og ikke domstolene kan tage stilling til.
"Jeg har fået halvdelen af værdiforringelsen af min bedrift og kan så kun gå ud og købe det halve af, hvad jeg har mistet," siger han. Og jeg har ikke selv valgt.
"Hvis to uafhængige ejendomsmæglere i 2002 havde sagt, hvad ejendommen var værd i fri handel, og jeg ikke var tilfreds med det, kunne jeg blive, men så var det mit valg."
Sagen bliver aktuel med omvendt fortegn eksempelvis i forbindelse med ekspropriationerne til motorvej ved Silkeborg og ved golfbaner. Her er landmændene før finanskrisen tilbudt af afstå jord for 300.000 kr. pr. hektar, men jordprisen er faldet kraftigt siden, så det er efter hans mening ikke urealistisk, at landmændene kan købe erstatningsjord til 150.000 kr. pr. hektar, og dermed få dobbelt så megen jord, som de har afstået.
En sag om tryghed
"Jeg har under hele sagen sagt, at jeg ville nøjes med en meget lille erstatning, hvis jeg, den dag ejendommen sælges, kan få det refunderet, som jeg til den tid kan bevise, jeg har tabt. Hvis jeg ikke har tabt noget, så er jeg jo heller ikke berettiget til at få noget," tilføjer Jørgen Lykkemark.
Hans bedrift kan formentlig kun sælges til samdrift. Boligens værdi sætter han lavt, og han ville heller ikke byde andre at få et sted, hvor han selv ikke er helt tryg ved at være.
