Drop pasta og ris, hvis du vil redde kloden, lyder da lidt mere spiseligt end så mange andre ideer i den skoldhede klimadebat
Hvis familien spiser et kilo kartofler, udleder den 200 gram CO2 op i atmosfæren. Sætter familien i stedet et kilo pasta til livs, er belastningen seks gange så stor. Og selv om man beregner pr. normal portion eller pr. kalorie, er den gode rodfrugt nogenlunde det mest klimavenlige, du kan sætte på bordet.
Med disse tal spiller den udmærkede forening, Danske Kartofler, omsider aktivt ind i klimadebatten, og selv om man i disse analysetider skal være varsom med sammenligninger, er det ganske vist: Kartoflerne fra de sandede danske jorde er fedtfrie, kalorielette og altså klimavenlige. Og så er stegt flæsk (ikke for mange stykker), persillesovs og masser af kartofler nok en klimakur, der nok har lidt lettere ved at vinde folkelig genklang end den havremælk og rødbedebøffer, Arla og Danish Crown i de sidste par uger har været ude med meldinger om.
Man må spille med
Det provokerer ikke mindst mælkeproducenter, at deres mejeri og slagteri bruger kræfter på produkter, der har meget lidt med en ko at gøre. Argumentet er, at man som international fødevarevirksomhed altid skal levere det, forbrugerne efterspørger, også selv om det på kort bane ikke giver den store profit. Både havremælk og plantebøffer er i dag marginale produkter, men ingen aner, om det også vil være tilfældet i fremtiden. Kig bare til USA. Da veganer-selskabet, Beyond Meat, der blandt andet har Microsoft-stifter Bill Gates som medeejer, gik på Børsen i maj, blev det prissat til 3,8 mia. dollars - 25 mia. danske kroner. Og selv om mange af os for tiden kan enes om, at de er tossede, de amerikanere, er det nu en gang sådan, at amerikanske ideer breder sig. Og så er det vel ikke skidt som mælke- og svineproducent at være medejer af noget, der måske/måske ikke kan blive en cash-cow. »Landmænd skal eje grønne løsninger - ellers får vi ikke gavn af det«, som viceformand Thor Gunnar Kofoed sagde på et klimamøde i Vestjysk Landboforening forrige torsdag.
Grænser for mælk?
I 1920, altså for 100 år siden, leverede en almindelig dansk ko 1804 kg. mælk. I denne uge kunne vi med afsæt i Ydelseskontrollen berette, at den mest udbredte race, holstein, har rundet 11.529 kg i gennemsnit, ny rekord. »De danske køer er top-atleter«, lød det begejstret fra kvægredaktør Peter W. Mogensen, der pegede på, at de bedste besætninger ligger på 15.000 kg, så der er stadig noget at stræbe efter.
Der er ingen tvivl om, at danske landmænd er verdensmestre, når det handler om ydelse og effektivitet. Det var netop dette forspring, der fik nogle danske landmænd til at bryde med al anstændighed og smugle svinesæd til deres australske farm - noget et par fremtrædende medarbejdere i sidste uge betalte for med lange fængselsstraffe.
Klima=effektivitet
Men, om man kan lide det eller ej: Høj effektivitet er altså også vejen til at nå klimamål. Hvor mange andre miljømål reelt handler om at være mindre effektive og dyrke jorden ekstensivt, gælder det omvendt på klimaområdet. Her er den gamle LF-frase, ’Mere med mindre’, lige i øjet.
Svære nicher
Ugen gav endnu et bevis på besværet med at følge forbrugertrends. De økologiske kornavlere, der for få år siden var stærkt efterspurgte, har haft en god høst - så god, at DLG ikke har plads til det hele og må afregne konventionelt. Det er altså svært, når marked, vejr og forbrugere skal passe sammen.
