Forsker: Mere græs kan give mere gødning

»Det er ikke gødningstilførsel, der giver udvaskning. Det er dovne afgrøder og uhensigtsmæssig management.«

Sådan lyder det fra seniorforsker Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet i Foulum, der nu banker en tyk pæl gennem politikernes opfattelse af, at den eneste vej til bedre miljø er mindre gødning til afgrøderne.

Udtalelsen bygger på hans forskning som søger nye veje til, hvordan intensiv produktion kan kombineres med godt miljø. En af vejene er intensiv græsproduktion.

»Udvaskningen er mindst under vores parceller med rajsvingel, der får 425 kg N pr. hektar. Det er dem der får mest gødning. Her er udvaskningen noget i retning af 10-15 kg N pr. hektar. Det svarer stort set til udledningen fra et naturareal,« siger han.

Men han er bange for, at 425 kg N er for lidt, når han regner på, hvor meget afgrøden fjerner fra marken, så nu har han sat gødningsmængden op.

Brug for mere græs

Ifølge Uffe Jørgensen har Danmark meget mindre græs end de fleste andre lande. Flere græsmarker kan dog være vejen frem, hvis jorden skal dyrkes intensivt. Tanken er, at græsset skal gennem et bioraffinaderi og laves til energi, materialer, protein, foder og fødevarer. Og en velgødet græsmark giver dobbelt så meget protein og dobbelt så stor miljøeffekt som hvede.

I forsøgene var udledningen størst i majsen, der får 160 kg N pr. hektar – den gav anledning til en nitratudvaskning på cirka 70 kg N pr. hektar. Derfor pointerer han også, at efterafgrøder er en del af spillet i intensivt, miljøvenligt landbrug.

»Vi skal ændre dem fra at være chikaneafgrøder til profitafgrøder,« siger han.

Det kan de blive, hvis de bliver til biomasseafgrøder, mener han. Det kræver også management – altså at man dyrker de bedste efterafgrøder på det bedste tidspunkt. Og efterafgrøderne skal gødes.

»Hvis en efterafgrøde skal give mere end et halvt ton tørstof, skal de have noget at leve af. Så skal vi kigge nøje på målingerne af N-udvaskning, om det er ok, det tror jeg, det er,« siger han.

Græsset forventes at ligge i forsøgene i seks-syv år, før de bliver omlagt som udlæg i vårbyg.

»Det er vigtigt, at det ligger længe for at holde på kvælstoffet, og kun bliver omlagt hvis det er nødvendigt for at holde udbyttet højt,« forklarer han.

Slæt-raps som efterafgrøde

Uffe Jørgensens forsøg gør op med flere sædvaner i landbruget. F.eks. høstes korn i juli inden det er helt modent, og kommer i gastæt silo så det kan bruges til foder.

»Det giver lidt ekstra udgifter men også flere foderenheder, og så er der mere tid til etablering af efterafgrøderne,« siger han.

Den mest succesfulde efterafgrøde målt på udbytte har været raps sået i juli og taget som slæt til bioraffinering senere. Om foråret tages endnu en gang slæt inden næste afgrøde sås i begyndelsen af maj.

»Det passer forud for roer eller majs,« siger han.