Fremtidens regulering bliver målrettet

"Vi skal fremover bruge mere målrettede instrumenter, der tager hensyn til de forskellige dele af Danmark. Det skulle vi nok have startet på for mange år siden," siger Per Clausen (Enl.).

Han mener derfor, at det er nødvendigt at sætte tiltag i gang, så man kan blive 110 procent klog på, hvilke nye redskaber der virker.

"Og så kan det på et tidspunkt komme på tale at vurdere, om nogle af de tiltag, vi har taget, kan rettes, men udgangspunktet er, at vi må se, hvordan vi kan komme videre," siger Per Clausen.

Et godt resultat

Også Torben Hansen (S) vil have målrettede virkemidler ind i kommende miljøtiltag.

"Når vi går ind i planperiode 2, skal de generelle virkemidler suppleres med mere målrettede. Men de skal ses som et supplement til de generelle," siger han.

I oppositionen har K, V, LA og DF længe plæderet for, at der miljøreguleringen skal målrettes.

"Det er en væsentlig erkendelse," siger Mette Bock (LA).

DF's Rene Christensen påpeger, at det ikke kommer bag på Dansk Folkeparti, at målrettede tiltag er vejen frem, da det hele tiden har været partiets holdning. Imens betegner Venstres Erling Bonnesen politikernes enighed om brug af målrettede tiltag som "et af faktahøringens resultater".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle