Der blæser prispositive vinde over afgrødemarkedet, og det kan sagtens fortsætte i 2020.
Af Jakob F. Kjærsgaard, VKST, www.kornbasen.dk
Et spændende år står igen for døren. Garanteret med masser af udfordringer af både vejrlig, bureaukratisk og politisk karakter. Sådan er vilkårene for landbruget - til tider meget frustrerende og belastende. Det øvrige samfund tager landbruget for givet og har øjensynlig en opfattelse af, at uanset hvordan man behandler os, er vi der også i morgen og er med til at skabe grundlaget for vores velfærdssamfund og producere noget så livgivende som fødevarer.
Jeg tror ikke, at der i hele verden findes et mere opstillingsparat og bæredygtigt landbrug end det danske. Det fortjener I al mulig ros for, men det er jo også én af de vigtigste forudsætninger for at blive en del af fremtiden. Godt nytår til alle.
Kornmarkedet
En stærk efterspørgsel på det fysiske marked – både internationalt og nationalt – har sendt hvedepriserne op hen over efteråret. Mange udnyttede muligheden for at få delsolgt gammel høst i december til et prisniveau på 117-120 kr. i øst og 120-123 i vest. Det kan ikke udelukkes, at der på det danske marked kommer en afmatning i begyndelse af januar, hvor der traditionelt er mange planteavlere, der sælger. Overordnet set blæser der dog stadigvæk prisstøttende vinde over afgrødemarkedet. Skal man være en lille smule optimistisk på planteavlerens vegne, kan der såmænd godt ligger større stigninger forude, end man havde troet for blot nogle uger siden:
USA og Kina er blevet enige om en delaftale, om end detaljer og underskrifter først ser dagens lys i januar. Det har dog allerede givet det amerikanske afgrødemarked et psykologisk boost med en afsmittende effekt på de omkringliggende markeder.
Kapitalfondene må efterhånden have tabt troen på, at der er penge i en fortsat prisnegativ satsning, og deres tilbagekøb af solgte kontrakter vil støtte prisen.
Kornforbruget på det fysiske marked (både indenlands og eksport) ser rigtig stærkt ud. Speederen er trykket i bund på svineproduktionen og kødproduktionen generelt, og én af EUs største konkurrenter på eksportmarkederne – Rusland – oplever stigende indenlandske priser, der også rammer deres konkurrenceevne på eksportmarkedet.
Argentina har øget eksporttolden på majs og hvede fra 7 til 15 pct. Argentina er verdens tredjestørste eksportør af majs og sjettestørste af hvede.
Vi får måske i starten af januar den nedjustering af US-majsavlen, som alle andre end USDA mener er retvisende, og som i givet fald kan presse den i forvejen hårdt ramte majsbalance.
I EU falder hvedearealet til høst 2020 – til gengæld må et stigende maltbygareal forventes.
På den lidt længere bane ligger der en stor prisstøtte fra Kina, som har 2/3 af de globale majslagre, men med en underskudsproduktion på 25-30 mio. ton årligt tærer de massivt på lagrene. Vi kommer derfor til at se mere til Kina på verdensmarkedet, også fordi de vil opnormere forbruget af biobrændstof, hvilket kan medføre en betydelig import af afledte majsprodukter, f.eks. bioethanol.
Soja-markedet
Delaftalen mellem USA og Kina kommer i første omgang US-sojaen til gode, hvilket også har givet priserne på Chicago-børsen et løft. I Kina investeres der massivt i at få den nationale produktion på fode igen. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men betyder dog, at den nedgang, der har været i landets sojaforbrug (= sojaimport), ikke varer evigt. Jeg mener derfor fortsat, at man skal sørge for at være langtidsafdækket med soja, hvilket også understøttes af, at Argentina har øget eksporttolden på soja fra 25 til 33 pct.
Raps-markedet
Efter en kort afmatning synes rapsprisen igen ustoppelig, hvilket gælder hele det vegetabilske oliemarked, som er støttet af en lav produktion og et stigende forbrug. For første gang i knap tre år er prisen over 300 kr. Ny høst er også fulgt med opad, men er dog fortsat prissat 20 kr. lavere.
