Grøn eller blå gør ingen forskel: Information på tværs af mærke

Med en terminal og speciel boks monteret i traktoren kan du flytte informationer mellem hvilket som helst traktormærke, lover John Deere.

Flere traktorproducenter har i dag koncepter med at logge data til et program på en pc.

John Deere tager skridtet videre ved dels at tænke tredjepartsbrugere såsom konsulenter og produktfolk fra redskabsproducenter ind i konceptet og samtidig gøre systemet mere anvendeligt på tværs af mærker.

»Vi vil meget gerne have åbenhed på tværs af mærkerne, og det er også en del af MyJohnDeere.com,« siger Christoph Wigger, John Deere.

Med det rette udstyr, og så længe traktoren er isobus-kompatibel, kan det lade sig gøre.

»Ved at montere vores GS3 2630-terminal i kabinen sammen med en lille boks med et simkort kan vi sende data fra den givne traktor til MyJohnDeere.com,« fastslår Georg Larscheid fra John Deere.

Han erkender dog, at der kan være begrænsninger på, hvor meget man kan logge fra en traktor af andet mærke - eksempelvis fejlkoder. Alle data fra et redskab kan imidlertid sendes videre, når blot den er koblet til GS3-terminalen.

»Løsningen betyder også, at man kan få mulighed for at lave faste kørespor i alle marker med én traktor af vilkårligt mærke - sende dem til sin profil på MyJohnDeere.com og derfra videre til terminalen til en John Deere-traktor eller en traktor af et tredje mærke. Når blot alle spor optages og læses på GS3-terminalen,« fastslår Georg Larscheid.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle