Psykolog gav gode råd til at overleve presset udefra
Produktionen skal ændres, for forbrugerne vil have nye produkter. Evig kritik af pesticiderne. Nye krav om at være klimavenlig. Skal vi tjekke en løsning med førtidspension? Hvordan kan vi følge med? Hvor får vi energien fra, når vi hele tiden er under pres?
Det spørger mange sig selv om - og på plantekongressen forsøgte erhvervspsykolog Helen Eriksen at give sit bud på en løsning:
»Slut dagen med at spørge dig selv: Hvad er lykkedes for mig i dag? Der er altid meget, der er gået godt. Tænk optimistisk – det giver så meget ny energi til morgendagen. Sørg for, at minushylden bliver mindre end plus-hylden«, sagde hun.
»Altså med andre ord: Fortæl den gode historie, og fejr dine sejre – store som små. Når den alarm, der går i gang i hjernen ved store ændringer, giver lyd,
skal man virkelig tænke sig om og ikke gå under radaren for længe. Det er ikke sundt for os«, påpeger erhvervspsykologen, der selv er opvokset på landet og kender til, hvad opvæksten også betyder for, hvordan man reagerer.
Tag ansvar
»Når og hvis der er krav om nye tiltag, eller nye sorter til marken, så tænk ikke: ’Det var da også meget bedre før’, selv om det er menneskeligt meget naturligt. Men tænk: Vi kan ikke vende tilbage til, hvordan det var engang. Men hvilke værdier skal vi tage med os? Hvad fungerede godt? Det giver mening, og man tager ansvar og giver overskud. Det er slidsomt hele tiden at tænke tilbage på det, man ikke kan ændre«.
Hun peger også på den kendte holdning: Jamen, så må der komme noget og ordne det her!
Men på den måde bliver man et offer i stedet for at få indflydelse på sin tilværelse. For det, der giver mening, er at engagere sig og få mulighed for at præstere – foruden at opbygge relationer til familie, kolleger, naboer med flere.
Er de fleste bare de fleste?
En opfordring kommer hun også med: Fra psykologiens verden kender man det, at man i grupperinger retter sig ind efter flertallet. Eller langt de fleste gør i hvert fald.
Tænk nu over, hvad du selv mener. Vær bevidst om, hvad du egentlig synes.
»Det lyder lidt hårdt, men det er en følelse, der stammer fra vores forfædre: Vi vil hellere dø end at blive ekskluderet«.
