DB-Tjek-opgørelse viser, at besætninger med mælkeanlæg ikke har bedre økonomi. Fordelen kan dog ligge andre steder.
En tredjedel af de sohold,der er med i DB-Tjek, har mælkeanlæg.
Niels Hegelund, Velas, har regnet på tallene, og finder, at besætninger uden mælkeanlæg har knap 300 kr. mere i dækningsbidrag end besætninger med mælkeanlæg.
Denne forskel finder han, selv om besætninger med mælkeanlæg har 0,4 grise mere pr. årsso og 300 g højere fravænningsvægt end øvrige besætninger.
Til gengæld har mælkebesætninger en omkostning til mælkepulver og foder før fravænning på 11 kr. pr. gris mod blot 4 kr. hos øvrige besætninger. Forskellen svarer til næsten 250 kr. pr. årsso.
Efter fravænning vokser smågrise fra mælkebesætninger 13 g mere end de øvrige. En del af forskellen kan henføres til den lidt højere fravænningsvægt.
Mod forventning ligger foderomkostningen pr. kg tilvækst efter fravænning højere for mælkebesætningerne end for øvrige besætninger.
»Tallene viser altså ikke, at mælkebesætninger får stor effektivitetsmæssig gevinst af merudgiften til mælkepulver og dyrere foder, sammenlignet med øvrige besætninger«, fremhæver Niels Hegelund.
Han medgiver dog, at fordelen for mælkebesætningerne kan ligge i færre ammesøer.
»Denne forskel kommer ikke frem, når man ser på dækningsbidrag pr. årsso«, bemærker Niels Hegelund.
