Danægs pakkeri ved Kolding kan sortere 120.000 æg i timen. Omkring 10 procent af disse ryger til deres produktfabrik i Roskilde og sælges til industri.

Cirka 10 procent af alle æg i pakkeriet klarer ikke de strenge krav, der stilles til et almindeligt forbrugsæg.

De frasorteres, når æggene glider rundt på samlebåndet i tusindtal. Ind i de store og tunge sorteringsmaskiner, hvor de først bliver tjekket for snavs, så en knæktest, der tjekker skallens tykelse, så kraftigt UV-lys, der ser efter blod i ægget og så en vejning.

»De æg, der frasorteres, kører videre på et særskilt rullebånd. De bliver pakket og sendt til vores produktfabrik i Roskilde. Her bliver de eksempelvis udslået, pasteuriseret, samlet til langæg eller kogt og pillet. Vi smider meget nødigt æg ud. Selvom de ikke kan sælges i butikkerne, har æggene stadig værdi,« siger pakkerichef Peter Østergaard.

Danæg har 50 mand ansat i Roskilde. De økologiske æg og konventionelle æg bliver holdt adskilt på fabrikken.»Vi oplever en kraftig stigning i efterspørgslen på forædlede økologiske æggeprodukter. Akkurat som med de økologiske æg til konsum har vi ikke haft tilstrækkelig forsyning. Den store efterspørgsel skyldes blandt andet, at det offentlige skal have mere økologi,« siger salgs- og marketingsdirektør hos Danæg Morten Jeppesen.

Med henvisning til, at de offentlige køkkener skal omstille sig til minimum 60 procent økologi. Der blev afsat 56 mio. kroner til omstillingen i 2012 - 2013.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle