Klimavalg og mediekamp i 2019

Klima, valg- og mediekampe prægede året.

Af Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer

2019 var præget af klima. Skoleelever strejkede verden over hver fredag, og politikerne kæmpede om, hvem der kunne være mest grøn i Danmarks første klimafolketingsvalg.

Vi gik forrest og satte et eksempel, da vi lancerede vores vision om klimaneutralt fødevareerhverv 2050. For at komme i mål kræver det opbakning fra det politiske landskab såvel som fra befolkningen. Under valgene til Folketinget og Europa-Parlamentet havde vi utallige politikere på gård- og virksomhedsbesøg og gav dem den fortælling. Vi slog pjalterne sammen med Danmarks Naturfredningsforening og diskuterede, hvad vores organisationer sammen kunne gøre med jordudtagning og forbedret ammoniakregulering. Det fælles udspil satte en stærk politisk dagsorden. Den nyligt vedtagne klimalov og finanslov indeholdt fornuftigvis midler til både jordudtagning og forskning. Men der er stadig lang vej til målet, og det er hele samfundets opgave at nå det.

2019 blev året, hvor en ny udgave af omdømmekampagne gik i luften for niende år i træk. Vi viste danskerne, at fødevareerhvervet gør en reel forskel med sin forskning inden for grønne løsninger.

Medieslagsmål

Journalistisk frihed – under ansvar. Det er bare så ærgerligt, når journalister og medier glemmer deres ansvar. I foråret 2019 smækkede Berlingske den journalistiske port i – vi blev ikke citeret i artikler, fik nej til at få et debatindlæg bragt og dernæst fik vi nej til en betalt annonce om minivådområder. Det lykkes dog i sidste ende at få bragt annoncen. TV 2 hoppede med på det sensationsjournalistiske tog og buldrede derudaf med en historie om en syg kvinde, der tilfældigvis var nabo til en svineproducent – ergo måtte naboskabet have gjort hende syg. Vi gik i rette med TV2 og fik præciseret historien via Seernes Redaktør.

Når medierne vælger at rykke på sensationsjournalistik og fuldstændig vende det blinde øje til journalistikkens regler, må de forvente, at vi forsvarer vores erhverv.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle