Formand for Landbrugsrådgivning Syd
Vi har i Landbrugsrådgivning Syd et landmandspar, der i forbindelse med køb af ejendom nr. to vil gå fra 250 dyreenheder til 85 på den ene ejendom ved at skifte fra malkekvæg til kalve. En reduktion af dyreenhederne med to tredjedele burde jo være en sag, der kunne gå lige igennem systemet og ikke ligge og fylde i stakken af miljøsager.
Men nej. Ifølge husdyrloven betragtes kalve som en anden dyretype end køer, og derfor skal ændringerne i husdyrholdet bedømmes efter nogle miljømæssigt langt strengere kriterier!
Påstanden om, at små kreaturer skulle være en anden dyretype end store kreaturer, kan man godt grine lidt af, men for landsmandsparret er det dyb alvor.
Deres ansøgning er blevet mødt med krav om ændring af staldsystemet, etablering af gylleforsuring etc. Krav der løber op i omkring en halv million kroner. De er frustrerede, de forstår ikke logikken. Det gør jeg heller ikke, for alternativet er, at de fortsætter med den nuværende produktion - og dermed den belastning, der følger af 250 dyreenheder.
Set i det lange perspektiv har husdyrlovens holdning nogle skræmmende konsekvenser. Der er mange eksempler på, at en landmand ønsker at ændre sin bedrift ved f.eks. at sætter køerne ud og producere fedekalve i stedet. Men for mig at se er det slut nu. Med husdyrlovens tolkninger har landmanden reelt kun valget mellem at fortsætte som hidtil eller lukke.
I Landbrugsrådgivning Syd har vi indledt en jagt på groteske bestemmelser, der skader mange uden at gavne nogen - heller ikke miljøet. Dette her er bare et eksempel, vi vil præsentere for fødevare- og miljøministrene, som jo efterlyser "meningsløse regler". Enten bør reglen ændres, eller også må der indføres en overgangsordning, så en malkekvægsbedrift kan ændres til en langt mindre miljøbelastende kalveproduktion i de eksisterende bygninger uden benspænd fra loven.
Det er en overgangsordning, det må være til at leve med, da den jo reelt gavner miljøet.
