Hvis der ikke er aftalt andet, risikerer man en meget skæv bodeling.
Ved en skilsmisse risikerer man som landmand at miste halvdelen af sin ”pensionsopsparing”, mens ægtefællens pension ikke indgår i bodelingen.
Det har Jens Bennedsen, Bredebro, måttet sande på den hårde måde. Han har siden 1985 drevet en slægtsgård. I 2006 solgte han størstedelen af jorden, og i dag driver han gården som hobbybrug ved siden af sit job som lærer.
Salget af jorden indbragte en gevinst, som blev stående i virksomhedsordningen. Sammen med friværdien i ejendommen var gevinsten tænkt som hans pensionsopsparing, men det skulle gå anderledes, da han i 2014 blev skilt efter knap 20 års ægteskab.
Fordi de ikke havde aftalt andet, kom hele hans ”pensionsopsparing” efter de gældende regler til at indgå i bodelingen, mens hans ekskone, som har en pensionsordning gennem sit arbejde, kunne holde sin pension helt uden for bodelingen.
For at efterkomme Skifterettens afgørelse har han været nødt til at optage et ekstra kreditforeningslån på 1,7 mio. kr. Det betyder, at der i dag er meget stor forskel på deres pensionsopsparing, selvom de har været gift næsten 20 år.
Det finder Jens Bennedsen dybt uretfærdigt, og han har meget svært ved at affinde sig med Skifterettens afgørelse.
»Det kan ikke være rimeligt. Min ekskone har ikke på noget tidspunkt taget del i driften,« siger han.
Ud over den meget skæve bodeling er han også meget utilfreds med Skifterettens opgørelse af hans bodel. Han mener, at friværdien er sat alt for højt, og det begrunder han blandt andet med, at ejendommen har været sat til salg for at finde en realistisk værdi.
»Den har været udbudt til 4,5 mio. kr., men jeg fik kun et bud fra en nabo på 3,5 mio. kr.,« siger han.
Han gør desuden opmærksom på, at der i virksomheden er en udskudt skat på to mio. kr., som ikke medregnes fuldt ud i boopgørelsen, fordi gælden reduceres med en ”sparet” renteudgift.
»Det er en teoretisk beregning, der ikke er særlig realistisk med nutidens renteniveau, men det betyder, at friværdien bliver skruet kunstigt op.
Jens Bennedsen har regnet sig frem til, at hans ekskone har fået 1,2-1,5 mio. kr. mere end rimeligt. Det vil sige, at hun bliver 2,5-3 mio. kr. bedre stillet end ham, og det er det, han har meget svært ved at affinde sig med.
Med mindre der dukker nye oplysninger op i sagen, er Skifterettens afgørelse endelig, og Jens Bennedsen advarer derfor andre mod at komme i samme situation.
»Jeg tror, der er mange landmænd, som kommer eller er kommet i klemme i disse regler. Man bør få lavet et tinglyst dokument om særeje, så den part, som forlader virksomheden, ikke automatisk bliver væsentligt bedre stillet end den part, som står tilbage med både ansvar og risiko.
Jeg vil anbefale, at man, hvis man er virksomhedsejer og er gift, får lavet dokumentet, mens forholdet kører godt, så man på forhånd laver en bindende aftale om en retfærdig deling. Venter man, til skilsmissen er en realitet, bliver bodelingen ikke afgjort af retfærdighed, men af jura, og juraen holder borgerne for nar. Juraen burde beskytte borgerne, men den ser bort fra sund fornuft,« siger Jens Bennedsen, der har kæmpet indædt for sin sag i to år.
