Det går rigtig godt fremad med menneskenes velstand & velfærd på denne jord. Vi er uomtvisteligt på vej mod en verden i materiel overflod, som vi oven i købet hver især kan nyde stadig længere, da middellevetiden i verden stiger stærkt og nu er over 70 år. Naturen & miljøet har det stadig bedre i det mindste i den rige del af verden. Det ændrer ikke ved, at der stadig er udfordringer med at forbedre miljøet yderligere, skaffe (meget) mere plads til naturen og sørge for at mulige fremtidige klimaændringer fortsat holder sig på et overskueligt niveau.
Desværre er debatten gået helt i selvsving, som vi kan se i den nyeste ophidsede meningsudveksling om, hvilke nydelsesmidler: Kaffe, Slik, Vin, Øl & Spiritus og Oksekød der udøver det største aftryk på omgivelserne, og påstande om at vi skal løse problemerne ved at holde op med at leve det gode liv. Det er dog en besynderlig idé at nedsætte levestandarden drastisk nu for at undgå en mulig fremtidig mindre nedsættelse af levestandarden om 100 år, hvor vi med sikkerhed er 5-10 gange rigere end nu.
Så lad os droppe al den snak om at forbruge mindre, spise mindre (okse)kød og flyve mindre. Det er overhovedet ikke nødvendigt, da vi mennesker indtil nu har løst vores udfordringer ved at blive rigere & dygtigere. Og det kan vi trygt fortsætte med, indtil solen brænder ud.
Første paragraf i den miljøøkonomiske lærebog er den såkaldt miljømæssige Kuznets sammenhæng, som siger, at op til et vist niveau i velstand stiger vores aftryk på omgivelserne og derefter reduceres det og falder mod et acceptabelt lavt niveau.
Sammenhængen skyldes dels, at når vi bliver rige nok, vil vi mere end blot overlevelse og ønsker os et godt miljø og en smuk natur at færdes i. Men også, at rigdommen gør det muligt for os at udvikle de teknologier som afkobler vores aktiviteter fra aftrykket. Dansk landbrugs udvikling udviser to klokkeklare eksempler på denne sammenhæng. Siden landbruget startede 3.900 f.Kr. udvidede det støt sit areal til et niveau på over 70 pct. af det samlede danske areal i begyndelsen af det forrige århundrede, men derefter er arealet hurtigt reduceret til nu godt 60 pct,, samtidig med at produktionen er mangedoblet, så vi nu producerer mad til tre gange så mange mennesker, som der bor i Danmark.
Fra det industrielle landbrugs start øgede vi også anvendelsen kvælstofgødning markant, så vi tabte 500.000 ton N/år til omgivelserne i 1970erne. Det er nu reduceret markant til 250.000 ton N/år. Og det vil fortsætte med at falde, samtidig med produktionen stiger, hvis politikerne ellers kan tage sig sammen til at indføre Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og i øvrigt holde sig i baggrunden. Nu skal vi med tiden bruge ca. dobbelt så stor produktion som nu for at forsyne de kommende 10 + mia. mennesker med rigelig og god mad, herunder sundt og godt kød. Men da vi samtidig har et fortsat stort potentiale i at øge udbyttet og mindske aftrykket ved at udvikle landbrugsproduktionen ved præcisionslandbrug = en endnu mere nøjagtig dosering af næringsstoffer, plus en sublim anvendelse af det ’nanoteknologiske hakkejern’ = pesticider, og i fremtiden med fuld skrue på genteknologien, så kan vi dyrke planter med højt udbytte, der producerer lige det, vi har brug for, med et minimalt aftryk.
Det moderne vidensbaserede landbrug er ikke problemet, men løsningen. Menneskene & naturen har en lysende fremtid med moderne landbrugsteknologi.
