Højt protein- og aminosyreindhold og god fordøjelighed kan gøre muslinger og søstjerner til alternativ proteinkilde til svin.
Skal der muslingemel i fravænningsblandingen i år?
Eller søstjerneensilage?
Nej, det skal svineproducenterne ikke tage stilling til her forud for fodringssæsonen. Ikke endnu, men det kan komme på tale, for det er den form for blå biomasse, muslinger og søstjerner fra Limfjorden, der nu undersøges som alternativ proteinkilde til svin i et forskningsprojekt med deltagelse af Aarhus Universitet, DTU Aqua og Dansk Skaldyrscenter.
Råvarerne i forsøget er muslinger lavet til mel eller ensilage, søstjerner ligeledes lavet til mel eller kørt gennem en skruepresse, hvorefter saften frysetørres, samt fiskeensilage af laks, der er taget med som kontrol og sammenligning.
Forskerne har foretaget kemiske analyser og sendt de marine fødemidler gennem maven på grise på forskningscentret AU Foulum for at måle fordøjeligheden.
»Søstjernepressesaft måtte udgå af forsøget, fordi grisene ikke ville æde foderet,« sagde lektor Jan Værum Nørgaard, Aarhus Universitet, da han præsenterede projektet på fodringsseminaret.
Fin fordøjelighed
De kemiske analyser af tørstoffet viser, at muslinger indeholder 60 pct. råprotein, 16 pct. fedt og 6 pct. aske. Søstjernemel 70 pct. råprotein, søstjernepressesaft 39 pct. råprotein og 47 pct. aske.
På baggrund af fordøjelsesforsøgene konkluderede Jan Værum Nørgaard, at muslinger som foder har højt råprotein-, aminosyre- og fedtindhold og en fin aminosyreprofil og fordøjelighed. Muslingeensilage har højere fordøjelighed end mel.
For søstjerner gælder, at hele søstjerner har højt råprotein- og aminosyreindhold og ok fordøjelighed. Søstjernepressesaften har en lovende kemisk sammensætning. Fiskeensilage har en noget lavere fordøjelighed end ventet.
Kompensationsopdræt
Muslinger vil skulle dyrkes, men de har samtidig den egenskab, at de optager næringsstoffer fra fjordene og dermed kan være et vigtigt bidrag til at reducere virkningen af forureningen. Derfor arbejdes i projektet om såkaldt kompensationsopdræt af muslinger, hvor næringsstofferne fra landet og landbruget, der tilføres fjordene, kan komme på land igen i form af for eksempel svinefoder med protein fra muslinger og søstjerner.
Søstjernebestanden i Limfjorden er stor og er i sig selv en belastning for muslingefiskeriet.
