Hvis ikke vandløbene i Danmark bliver vedligeholdt, kan 900.000 hektar ende som sump.
1 2011 var der massive oversvømmelser flere steder i Danmark blandt andet på Lolland Falster og i Sønderjylland. Oversvømmelserne skete som følge af kraftigt regnvejr og dårlig vedligeholdelse af vandløbene.
»Vedligeholdelsen af floderne i England har været utilstrækkelig, fordi man ville spare. I Danmark ønsker Naturstyrelsen at vende tilbage til mere naturlige forhold,« siger agronom Jan Hjeds.
Han peger dog på en vigtig pointe i forhold til vedligeholdelsen af vandløbene:
»Fordi vi har et kulturlandskab, dvs. vi har ændret den måde, landet oprindeligt så ud på, ved at bygge byer, veje og opdyrke store mængder land, så er afvandingsbehovet også større. Landbruget kan ikke dyrke sumpområder, og asfaltveje kan ikke absorbere vand. Når vi først én gang har afvandet jorden ved at uddybe og tilpasse vandløbende, så er vi nødt til at blive ved med at gøre det, for ellers har vandet ingen steder at løbe hen,« siger Jan Hjeds. Lunde Å på Fyn er bygget til at være syv meter bred. I 1983 kom den første miljødrejning af vandløbsloven, som betød at man ønskede mere grøde i vandløbende, derfor er åen nogle steder nu kun fire meter bred. »Vandmængden som skal afledes er steget med 50 pct. på grund af udviklingen af by- og klimaforandringer. Hvis åen skal kunne holde på vandet skal den være 10,5 meter bred. Der skal være plads til vandet, ellers forsumper landet ige, og vi får oversvømmelser og er tilbage til stenalderen,« siger Jan Hjeds.
