Timingen har langt fra været ideel for svineproducent Ulrik Olsen. 1. april 2007 købte han som 26-årig en svineproduktion ved Kalundborg. Siden er foderpriserne skudt i vejret, mens noteringen har stået stille.
At krisen trykker, kan man ikke mærke, når man træder ind i frokoststuen på avlscentret og svineproduktionen Lykkensgaard. De medarbejdere, der netop nu har frokostpause, snakker og griner, mens de spiser deres mad. Udsigten til røde tal i regnskabet er ikke et emne, der er oppe til debat denne dag.
Heller ikke hos gårdens ejer, Ulrik Olsen, fornemmer man en nedtrykt stemning. Den 26-årige agrarøkonom overtog Lykkensgaard 1. april sidste år, og er dermed blevet kastet lige ud i svinebranchens økonomiske krise.
»Der er ingen tvivl om, at det er gået ned af bakke, siden jeg overtog gården her. I vores oprindelige købsbudget havde vi sikret lidt luft, så der var plads til uforudsete udgifter. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at priser på foder og korn ville stige så voldsomt. Jeg tror, vi skal være glade, hvis regnskabet for det første år går i nul. Men det ender nok med et mindre underskud. Men det skal vi klare,« fortæller Ulrik Olsen.
Generne skal redde
økonomien
At økonomien i slagtesvin er elendig for tiden er ingen hemmelighed. Det gælder også for produktionen på Lykkensgaard. Gårdens produktion på 7.500 slagtesvin giver for øjeblikket et tab på cirka 60.000 kr. om ugen. Men Lykkensgaard er især kendt som et avlscenter, og det er indtjeningen herfra, der på lang sigt skal sikre overlevelsen for gården med 550 søer.
»Som avlscenter har vi en række andre faktorer, vi kan rette på, når produktionen af slagtesvin giver underskud. Nok er salget af avlsdyr også præget af, at branchen er i knæ. Men i kraft af vores gode ry og ved at producere de rigtige avlsdyr, kan vi stadig sikre en indtjening på vores avlsproduktion, der til en vis grad kan modvirke de høje omkostninger,« fortæller Ulrik Olsen.
Lykkensgaard avler især Dansk Landrace og Duroc. Herudover udvikler gården også avlsdyr af typen HD og LY og i begrænset omfang Hampshire. Avlsdyrene sælger Ulrik Olsen både til danske og til udenlandske producenter gennem DanBred:
»Da vi overtog gården, kunne vi sælge alle vores avlsdyr. Men krisen i svinebranchen sætter en voldsom begrænsning på efterspørgslen efter avlsdyr. Vi kan tydeligt mærke, at både købelysten blandt danske producenter er dæmpet, og at også de udenlandske producenter, i blandt andet Rusland og Japan, venter og ser tiden an.«
Forældrene med
Ulrik Olsen ønsker ikke at oplyse, hvor meget han måtte betale for at overtage Lykkensgaard. Men at det var en høj pris, kan han godt bekræfte:
»Jordpriserne i Danmark er jo høje. Jeg har selv finansieret så meget af købet, som jeg kunne. Derudover er min far, der ejer en svineproduktion syv kilometer herfra, gået med i finansieringen. Så i dag ejer jeg 35 procent af Lykkensgaard, mens min far ejer 65 procent. Det er dog mig, der står for den daglige drift og beslutningerne, men vi holder fælles bestyrelsesmøder, hvor vi planlægger og udveksler idéer.«
I forbindelse med købet af Lykkensgaard slog UIrik Olsen og hans far deres maskinpark sammen. Overflødige maskiner blev solgt fra, og det gav en vis rationaliseringsgevinst.
Krisen topper
Og rationaliseringsgevinster er der brug for på Lykkensgaard. For netop nu kradser krisen mere end nogen sinde før.
»Jeg løb tør for de færdigblandinger af foder, jeg havde indkøbt i efteråret for 14 dage siden. Samtidig har vi også brugt al vores korn fra høsten. Så nu skal vi både indkøbe korn og færdigblandet foder til de meget høje priser, der gælder på markedet i dag. Samtidig er priserne på mineraler røget i vejret, så udgifterne er højere end nogen sinde før,« siger Ulrik Olsen. Således budgettere Ulrik Olsen med, at hans årlige udgifter til foder bliver på cirka 3.5 mio. kr. Dertil kommer så lønudgifter på cirka to mio. kr. om året. De mange udgifter gør da også, at Ulrik Olsen jævnligt er i kontakt med sin bank:
»Vi har en god dialog med banken, og jeg sørger for at orientere dem om, hvordan situationen er, og hvad vi gør for at sælge vores dyr. Jeg skal jo som ung nyetablerede producent sørge for at bevise overfor banken, at jeg er den rette mand på posten. Hvis de tror på, at jeg løser opgaven bedst muligt, så har de jo ingen interesse i at skifte mig ud.«
Og noget tyder da også på, at Ulrik Olsen snart kan se frem til lidt bedre tidere. I sidste uge hævede Danish Crown noteringen en smule.
»Så snart priserne på svinekød stiger, vil der komme gang i efterspørgslen efter gode avlsdyr igen. Og så er vi klar til at levere. Folk har det seneste halve år holdt igen med indkøb af avlsdyr, så der vil på et tidspunkt være et hul i markedet, som vi kan ind og udfylde,« vurderer Ulrik Olsen.
Ambitiøs fremtid
Når krisen i svinebranchen er overstået, forventer Ulrik Olsen, at han kan nå en omsætning på mellem 12 og 16 mio. kr. om året. Men indtil da bliver det hårdt:
»Fordi jeg er nyetableret, så har jeg jo ingen friværdi at trække på. Derfor vil jeg også i årene fremover komme til at afdrage på den gæld, jeg opbygger under den nuværende krise.«
Alligevel har Ulrik Olsen aldrig overvejet at stoppe:
»Det er det her, jeg kan finde ud af, og det er det her, jeg er god til. Lige nu budgettere vi kun med at sælge 250 renracede dyr om året, og det kan løbe rundt. Men på lang sigt er vores drøm at sælge 1.000 renracede dyr om året, og det skal nok lykkes.
