Søren Ilsøe, landmand og næstformand i Foreningen for Reduceret Jordbehandling, FRDK, er fra årsskiftet ansat som planteavlskonsulent i rådgivningsselskabet Agrovi, der er ejet af Nordsjællands Landboforening.
Her skal han stå for kurser og møderækker om pløjefri dyrkning. Desuden skal han indgå i planteavlsrådgivningen og bistå de øvrige planteavlskonsulenter, når spørgsmål presser sig på.
Søren Ilsø, 55, har praktiseret pløjefri dyrkning på sine 250 hektar på Midtsjælland siden 2000 og er en af metodens pionerer i Danmark. Han oplever en stærkt stigende interesse for metoden, og det samme har Agrovi. Ploven solgte han kort tid efter, at han begyndte at praktisere den ny metode.
»Det handler om meget andet end blot at stille ploven væk,« forklarer Søren Ilsøe, som har et omfattende netværk i ind- og udland af forskere og landmænd, som praktiserer pløjefri dyrkning.
»En af de store udfordringer på de sjællandske lerjorde er tabet af humus. Det kan vi ændre ved at bruge efterafgrøder, gennemføre sunde sædskifter og aldrig tillade, at jorden ligger bar. Der skal altid enten stå en afgrøde på den, stå afgrøderester eller en efterafgrøde,« forklarer han.
Søren Ilsøe beklager, at efterafgrødekravet har fået en dårlig klang i landmænds øren i forbindelse med miljøreglerne.
»Der ligger enorme muligheder i for eksempel at blande forskellige planter som efterafgrøder. En blanding af planter med pælerødder, med trævlerødder, med kvælstofsamlende bakterier osv. giver liv og struktur i jorden, samler kulstof og minimerer sygdomme. Der bliver forsket på fuld kraft i USA og Europa, og jeg mener, vi også er ved at komme godt med i Danmark nu,« siger Søren Ilsøe.
Niels Peter Ravnsborg, direktør for Agrovi, bekræfter, at efterspørgslen efter gamle landbrugsmetoder stiger.
»Det er gammel viden og håndværk, som graves frem igen,« siger Ravnsborg.
