Rundballepresser til både græs og halm

Kverneland Taarup 6520-serien er rundballepressere med computerstyret balleopbygning, og kan derfor fremstille rundballer af alt fra nyslået græs til knastør halm.

Ballekammeret skal ikke tømmes, hvis (når) indmadningsrotoren til snitteenheden blokeres.

Det er en af flere interessante egenskaber ved den nye 6520-serie af rundballepressere fra Kverneland. Presserne arbejder efter princippet variabelt ballekammer.

Kverneland 6520-pressere har et såkaldt DropFloor-system. Hvis indmadningsrotoren blokeres, kan materialet takket være DropFloor videreføres til pressekammeret uden spild, så rotoren kan frigøres.

6520-serien kan leveres med SuperCut snitteenhed, der leveres i to udgaver med 14 eller 25 knive. Sidstnævnte kan køre med alle 25 knive. Alternativt kan snittes med 6, 12 eller 13 knive. Den mindste snittelængde opnås med 25 knive.

Alle stationære knive kan til- eller frakobles afhængig af, om der er behov for at forsnitte afgrøden eller ikke.

Baller med tre zoner

Den nye 6520-serie kan via Intelligent Density-styringen presse baller, så ballen inddeles i tre zoner: Kerne-, mellem og yderzone.

Dermed kan eksempelvis opnås:

Rundballer af tør halm eller hø kan fremstilles med ensartet presningsgrad i alle zoner.

Baller af for eksempel hø kan presses med lavere presningsgrad i midten (kernen)

Ensilageballer af fugtigt materiale kan fremstilles med ekstraordinær hårdt presset yderzone

Intelligent Density kan også indstilles, så tør og sprød halm kan presses uden nævneværdigt dryssespild. Styresystemet Intelligent Density står for, at de balleformende drivruller og bælter er computerstyrede på en måde, så de strammes mere eller mindre i takt med, at ballen opbygges. De to modeller i 6520-serien har fem bælter og tre valser, der frembringer ballerne.

Kverneland har endvidere udviklet en usædvanlig brugervenlig netomvikling.

Begge udgaver, model 6516 og 6520, kan leveres med separat styresystem med monitor og betjening. Hvis traktoren er med ISOBUS, kan presserne styres via traktorcomputeren.

Begge modeller har en 2,2 meter bred pickup-indføring. Model 6516 fremstiller baller med en diameter på indtil 1,65 meter, mens 6520 kan præstere ballestørrelser med en diameter på indtil 2,00 meter. Ballebredden er i begge tilfælde 1,2 meter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle