Sø-projekt forsinket af corona – man kan ikke handle jord i telefonen

Normalt ville de 63 lodsejere, der har jord i Søborg Sø, have holdt deres årlige generalforsamling nu, men corona har udsat den indtil videre. Deres formand, Kaare Larsen, der arbejder på at få alle med på idéen om at lave deres marker til en stor sø for naturens og klimaets skyld, erkender, at arbejdet har stået stille siden marts.

Planen var, at de skulle have handlet og byttet jord inden 15. november, så pumperne kunne stoppes, og søen retableres, men nu er der sat en ny frist til 15. februar næste år.

»Den mand, der står for jordfordeling, har været buret inde på grund af corona. Derfor er alt gået i stå. Man er nødt til at sidde sammen ved et bord for at lave aftaler. Man kan ikke handle jord i telefonen«, forklarer Kaare Larsen.

Ellers er det faktisk utroligt, hvad landmænd kan, selv om det omkringliggende samfund lukker ned.

»Det er tankevækkende, at det er dem med høj uddannelse og god løn, der er blevet sendt hjem, mens landbruget med lav løn har været på arbejde, fordi vi ikke kunne undværes«, siger han.

Coronaplan

Kaare Larsen glæder sig over, at han har kunnet fortsætte stort set som normalt. Heldigvis har medarbejderne ikke været ramt af sygdom.

Han var så heldig, at der var to studerende fra Landbrugs- og gartnerskolen ZBC i Slagelse, der kontaktede ham om at lave en handlingsplan for, hvad han skulle gøre, hvis Brunbjerggård blev ramt. Den blev til på baggrund af interviews med ham.

»Vi har ikke haft brug for den, men det var virkelig godt at vide, at der var en plan for, hvem der gør hvad, hvis vi pludselig bliver ramt, og man får øje på det store netværk, som man har, når det virkelig gælder«, siger han.

På græs

Ud over håndsprit i biler og traktorer, papirhåndklæder, hvor der før var frotté og mindre justeringer hist og pist, har det været business as usual. Hos Kaare Larsen er store forandringer dog også business as usual. Derfor bliver man nu budt velkommen på gården af goldkøerne, der er kommet på græs. Det sker som en del af Kaare Larsens bæredygtighedsplan, hvor han er kommet med i to-hjerte-ordningen.

»Goldkøerne er kommet på græs, og kalvene har et udeareal. Kvierne kommer på græs fra fire måneder og opefter, hvor vi før gerne ville have, at de var 8-10 måneder, før de kom på græs«, forklarer han.

Udfordringen med goldkøerne er at styre fodringen, så køerne ikke får kælvefeber og tilbageholdt efterbyrd ved kælvningen. Det er nemmere på stald.

»Vi tager dem stadig ind 14 dage, før de skal kælve, for at optimere dem på mineraler og holde ordentligt opsyn med dem«, forklarer Kaare Larsen.

Han er dog glad for at have dyrene mere ude.

»Det virker mere naturligt. Det er lidt ligesom, hvis vi havde gået inde i et dejligt hus om vinteren, så ville vi alligevel gerne ud og spille fodbold på græsplænen om sommeren«, uddyber han malerisk.