Søren Falkner Sørensen passer godt på sit grovfoder og tager derfor kun ensilage ud med en skæreklo.
Omhyggelig udtagning har altid været et fokusområde for Søren Falkner Sørensen, men særligt i år betaler omhyggeligheden sig mange gange igen.
Den økologiske mælkeproducent fra Thornum ved Rødding i Sønderjylland høstede nemlig som de fleste af sine kolleger for lidt græs i 2013.
Derfor er det ekstremt vigtigt at passe på de foderenheder, som blev høstet, og for Søren Falkner Sørensen betyder det blandt andet, at al ensilage tages ud med en skæreklo.
»Jeg har haft fire-fem stykker af den slags, og jeg har kun byttet til nye, fordi de gamle blev for små,« siger Søren Falkner Sørensen, som i anledning af LandbrugsAvisens besøg har taget ensilage ud på to måder i siloen: Den gode og den dårlige.
»I kan se her. Med overfaldskloen bliver ensilagens overflade meget større end ved udtagning med skæreklo. En stor overflade har lettere ved at optage ilt end en lille, og ilten får ensilagen til at gære uhensigtsmæssigt,« siger han.
Hvor overfaldskloen er brugt, er det også tydeligt, at ensilagen er løs.
»Det er lige til at få en forkert gæringsproces i gang, som ødelægger det gode arbejde, vi har lagt i at lave en god ensilage. For mig som økolog betyder det ekstremt meget at passe på de proteiner og den energi, som er i ensilagen. Spildet skal være mindst muligt,« siger Søren Falkner Sørensen.
Begærlighed gav dårlig ensilage
Anledningen til købet af skærekloen kom af ren og skær begærlighed.
Søren Falkner Sørensen byggede for fire år siden et stort silohus med tre plansiloer.
»Det første år gav første slæt et enormt udbytte. Jeg blev begærlig og magelig og fik ensilagen lagt godt op over siloelementernes sider. Vi fik næsten en markstak ovenpå, som var svær at køre rigtig sammen. Da jeg begyndte på stakken, fandt jeg ud af, at ensilagen var ret løs som følge af den mangelfulde sammenkøring, og der blev skærekloen en slags redning. Hvis jeg var fortsat med overfaldsklo, skulle jeg have smidt meget ensilage ud,« fortæller han.
Siden har han kun brugt skæreklo. For tiden en 180 centimeter bred model.
Dækker af svarende til bredden af et dæk
Der tages løbende dæk og plastik af stakkene men aldrig mere end svarende til bredden af ét enkelt dæk, som er cirka 90 centimeter i diameter, og oftest også kun til midt på stakken.
Foruden dæksider på hele stakken lægges en række minibigballer på tværs i silohuset for at hindre luften i at trænge ind.
Søren bruger i øjeblikket af fire ensilagestakke til de 150 køer plus opdræt. Til sommer, når alle dyr skal på græs, skal kun én enkelt stak holdes åben.
Stort set alle dyr fodres med et Mullerup foderanlæg, og anlæggets påslag fyldes med ensilage hver dag.
Skærekloen er tung
Skærekloen sidder på en syv år gammel Valtra, som årligt bruger 800 timer på at læsse foder.
Skærekloen vejer 800 kg i sig selv og i læsset tilstand kan den veje op til 1.800 kg. Med mange ton foder er det en opgave, som slider på traktoren.
»Effektkravet til olietryk er faktisk ikke ret meget større end til en overfaldsklo. Det er vægten, som gør opgaven til en belastning,« siger Søren.
Han har stadig overfaldskloen, fordi den har integreret skovl, som bruges til at læsse korn og andre løsvarer.
»Nogle gange sker det også, at jeg skærer en blok ensilage fri og sætter den på gulvet, som så senere flyttes med skovlen. Det er nemt - eksempelvis til kvierne,« siger Søren Falkner.
Han vurderer, at skærekloen koster det dobbelte i forhold til en standard overfaldsklo.
»De penge er dog hurtigt tjent hjem. Man skal jo passe på foderet,« siger han.
