Overproduktion og statsstøtte i lande uden for EU tvinger flere europæiske sukkerproducenter til at lukke fabrikker. Produktionen i Danmark er også under pres.
Ophøret af EUs sukkerkvoter og mindstepriser på sukker i 2017 har været hård kost for de europæiske sukkerproducenter.
Store producenter i Tyskland og Frankrig øgede produktionen med 20 pct. i kølvandet på kvoternes afskaffelse, ligesom der også blev skruet op for produktionen i andre EU-lande.
Det gav et overskud af sukker i EU. Og der var ikke meget hjælp at hente på verdensmarkedet, hvor sukkerpriserne i en årrække har været betydeligt lavere end EU-priserne, da kvoterne eksisterede.
Resultatet ses nu.
I Frankrig, Tyskland og Polen lukkes fabrikker. Om lukningen af disse fabrikker er tilstrækkeligt til at få sukkerpriserne til at stige, er tvivlsomt. I flere af de store sukkerproducerende lande uden for EU bliver produktionen af sukker nemlig støttet.
Det skaber ubalance på markedet. Dermed kan små lagre i EU ikke bruges som løftestang for at få priserne til at stige.
Kunstigt lave priser
Uanset den lave pris på verdensmarkedet har EU været tvunget til skibe sukker ud af EU for at slippe af med de overskydende mængder.
Det er sket i hård konkurrence med andre store sukkerproducenter.
Det gælder bl.a. Indien, som med en produktion på 33 mio. ton sukker er verdens største sukkerproducent. Størstedelen af den indiske produktionen afsættes på hjemmemarkedet, men eksport bidrager til at skabe ubalance i priserne på verdensmarkedet.
I Brasilien, som med en produktion på 30 mio. ton er verdens næststørste sukkerproducent, støttes produktionen indirekte, da der er krav om iblanding af ethanol i brændstoffet. Det batter en del, da over halvdelen af Brasiliens sukkerproduktion bruges til ethanol.
I Thailand støtter regeringen også produktionen, mens USA har giver priserne et løft ved at lukke af for import af sukker.
Den lave pris på verdensmarkedet er således kunstigt skabt. Det giver trange kår, når EU skal afsætte den del af en samlet produktion på 20 mio. ton, som ikke forbruges på det europæiske marked.
Situationen bliver ikke bedre af, at produktionen i store dele af EU sker under strengere miljøkrav, end det er tilfældet andre steder i verden.
Øget efterspørgsel
På trods af et aftagende sukkerforbrug i EU forventes fabrikkerne at sætte produktionen op.
»I forbindelse med ophøret af kvoterne i 2017 meldte EU-Kommisionen ud, at de forventede, at EUs forbrug af sukker ville falde med fem pct, og at produktionen vil stige med 12 pct. frem mod 2030. Det ser foreløbig ud til at passe ret godt«, siger Klaus Sørensen, chefkonsulent hos L&F.
Han håber, at priserne på verdensmarkedet retter sig, så økonomien i produktionen forbedres. Ud over at sukkerroer er en dyrkningssikker afgrøde, som skaber mange arbejdspladser, giver det også mening at producere sukker, hvor der kan avles gode udbytter. Og der ligger Danmark i top.
Faktaboks
Lave sukkerpriser
- Sukkerpriserne på verdensmarkedet er historisk lave og ubalancerede.
- Det skyldes bl.a., at en række af verdens store sukkerproducerende lande støtter produktionen økonomisk.
- Det giver trange kår for sukkerproduktionen i EU, hvor produktionen i flere lande er underlagt skrappere miljøkrav end de lande, der konkurreres med på verdensmarkedet.
