Svineproducenter vejrer bedre tider

To uger med noterings-stigninger i Tyskland får optimismen til at brede sig blandt danske svineproducenter. Fra slagterisiden advarer man dog mod at juble for tidligt.

"Det er meget sjovere end for fjorten dage siden. Jeg forventer, at tyskerne får en krone mere den næste måned, og Danish Crown har jo tidligere ladet sig inspirere af hvad der sker syd for grænsen," siger direktør i Danske Svineproducenter, Hans Aarestrup.

I Tyskland siger Ulirch Pohlschneider fra søsterorganisationen ISN, at slagtetallene falder over hele landet.

"Det er et tydeligt markedssignal om, at der kommer bedre priser, og jeg tror, der vil ske prisstigninger også i de kommende uger," siger Ulrich Pohlschneider. Han mener dog ikke, de helt store prisstigninger vil fortsætte de næste måneder:

"Men der vil være en generel positiv tendens," siger han.

Skeptiske slagterier

Svineproducenternes optimisme smitter dog ikke ligefrem af hos slagterierne.

"De tyske noteringsstigninger er snarere drevet af krav fra landmændene, end de er drevet af markedskræfterne. De tyske slagterier har fordel af et stort hjemmemarked, hvor de kan give cirka 60 procent af noteringsstigningen videre til forbrugerne. Det kan vi ikke i vores eksport," siger Jens Haven Christiansen, divisionsdirektør hos Danish Crown.

Han forventer, at man kan holde den noteringsstigning, man gav i sidste uge, og så igen hæve noteringen lidt mere i marts og april.

Hos Danish Meat er man heller ikke optimister.

"De seneste uger har vi set et lille fald i antallet af slagtninger i Europa, men niveauet er stadig ret højt. Det er især i ØstEuro pa, at slagtningerne er faldet, mens det i VestEuro pa er stabilt. Først når VestEuro pa sætter antallet af slagtninger ned, vil vi kunne se de stigningerne i noteringen, som producenterne efterspørger," siger Karsten Flemin, chefkonsulent i Danish Meat.

I Læs mere ...

j Tendens 3. sektion side 6

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle