Tyfoner skåner høsten i Filippinerne

Hovedafgrøderne i Filippinerne, majs og ris, står flot, og den snart forestående høst ser lovende ud. Det oplyser FAO i deres høstprognose for landet. Første del af årets høst blev overstået i slutningen af april, og udbyttet er fornuftigt i både majs- og rismarkerne i forhold til sidste års niveau. Der var frygt for, at særligt tyfonen Haiyan ville få konsekvenser for udbyttet, men det lader ikke til at være tilfældet. Således er der i årets første sæson høstet rekordhøje 8,4 mio. ton ris, hvilket er hele 5 pct. højere end sidste år. En del af forklaringen på dette er dog også, at arealet med ris er udvidet med 4 pct, ligesom det er lykkedes for flere risbønder at tilplante mange af de beskadigede arealer igen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle