Der er knapt 100 kilometer vandløb på Læsø, om hvilke ejerne stadig ikke ved, om der er krav om, at de skal være omkranset af ti meter bræmmer. Det stod klart på Læsø Landbrugs generalforsamling forleden.
»Der er omkring 50 strækninger langs vandløbene, hvor lodsejerne er i tvivl, om der skal udlægges randzone eller ej, men de må væbne sig med tålmodighed, indtil kommunen som vandløbsmyndighed har afgjort deres status i forbindelse med randzonekravet,« forklarer formanden, Birger Olsen. En ansøgning til fødevareministeren om at udskyde datoen for oprettelse af randzoner blev afvist.
Til gengæld har Læsø Landbrug, landets mindste landbrugsforening med godt tyve medlemmer, haft mere held med at overbevise kommunen om at undlade at privatisere en lang række grøfter på øen.
»Nu bliver planerne om privatisering af grøfterne snart trukket tilbage. Det ser ud til, at der bliver ændret i rensningen af vandløbene. Nogle steder handler det om, at der skal renses, så de kommer i regulativmæssig stand,« forklarer Birger Olsen.
Foreningen tager med fornyede kræfter fat på en ny indsats for at få anerkendt dele af øens naturarealer som støtteberettigede. Gennem flere år har NaturErhvervstyrelsen afvist arealerne som støtteberettigede på grund af naturindholdet i dem.
»Fokus på græsningstryk og plantedække betyder, at støttemulighederne til naturarealer begrænses kraftigt, for plantedækket ændrer sig jo netop, når naturen vinder frem,« siger Birger Olsen.
Foreningen har ved hjælp af støtte fra Landlegatet fundet, at kriterierne for støtte til naturarealer håndteres anderledes i andre EU-lande. En dom fra 2009 i EU-domstolen skal derfor undersøges nærmere.
