Vi går på flere måder mod lysere tider

Endelig er der de første spæde tegn på at det lysner. Foråret er kommet - i hvert fald prismæssigt - idet den tyske notering nu begynder at vise en stigende tendens. I sidste uge steg den med fem Euro cent, og i denne uge med fire cent. Også herhjemme kan vi glæde os over en noteringsstigning på 20 øre i denne uge.

Der meldes da også om en lidt bedre markedssituation. De østEuro pæiske lande har en god efterspørgsel, og udbuddet i VestEuro pa er knapt så stort, som vi ellers har oplevet det i en længere periode.

Den polske svinetælling fra udgangen af november er netop offentliggjort, og viser et fald i totalbestanden på lidt over seks pct. og et fald i bestanden af drægtige søer på over 12 pct. Også den seneste ungarske tælling viser et betydeligt fald i bestanden. Det bekræfter, at det først og fremmest er i de østEuro pæiske lande, at der sker de store fald i svinebestandene.

De østEuro pæiske lande har dog kun omkring 20 pct. af EU's samlede svinebestand. Vi mangler endnu tællinger, som viser markant nedgang i den vestEuro pæiske svinebestand. Kun i Danmark har vi indtil videre en tælling, der viser tegn på en nedgang i bestanden, om end af mere beskeden størrelse end i østlandene.

Der er også grund til at glæde sig over, at kurserne på både dollar og pund har stabiliseret sig siden årsskiftet, efter at betydelige kursfald i 2007 bidrager til at sætte slagteriernes indtjening under hårdt pres.

Men det er stadig hårde tider for svineproducenter verden over. Således har de canadiske svineproducenters organisation, Canadian Pork Council, bedt landets premierminister om omgående hjælp i form af nationale støtteforanstaltninger. Svinebedrifter over hele Canada lukker i øjeblikket som følge af de høje foderpriser og valutakursudviklingen.

I mange andre lande anmodes der ligeledes om hjælp til trængte svineproducenter. I forbindelse med EU's ministerrådsmøde i denne uge foreslog de Euro pæiske landbrugsorganisationers og andelsselskabers sammenslutninger, COPA og COGECA, bl.a. en udvidelse af de produktgrupper, der aktuelt kan opnå eksportrestitutioner, samt lettelser for importen af GMO fodermidler. For restitutionerne er ønsket, at de også kommer til at omfatte frosne, udbenede udskæringer, der er den type produkter, Danmark eksporterer til det asiatiske marked. Fra dansk side har vi arbejdet hårdt for de forslag, der vil være til stor hjælp ikke kun for Danmark, men for EU's svineproducenter, idet øget eksport vil lette trykket på det Euro pæiske marked.

For selv om det nu ser ud til at lysne prismæssigt, er der dog fortsat meget langt til en situation, hvor der bare er tilnærmelsesvis balance mellem omkostninger og indtægter ved produktion af svinekød. Vi har stadig en historisk dårlig økonomi i svinesektoren, men der er som sagt de første spæde tegn på at, vi er på vej mod lysere tider.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle