Størst fald i folketallet ventes for Læsø med 12 procent, Lolland med 10 procent og Bornholm med 9 procent færre indbyggere i 2025. Befolkningstallet for hele landet ventes at stige med 4,4 procent i samme periode.
De næste 10 år forventes befolkningstallet at falde i 35 kommuner, samtidig med at vi forventes at blive 4,4 procent flere i Danmark.
Det viser en ny beregning fra Danmarks Statistik over befolkningstilvæksten fra 2015 til 2025.
Størst fald i folketallet forventes for Læsø med 12 procent, Lolland med 10 procent og Bornholm med 9 procent færre indbyggere i 2025.
Zoomer man ud og betragter de landsdele, der mister flest indbyggere, falder blikket på Bornholm og Vest- og Sydsjælland.
Ikke overraskende samler folk sig i storbyerne, og det er i Københavnsområdet, at folketallet stiger mest, nemlig med 17 procent.
Tidligere tal fra Danmarks Statistik og Eurostat har påvist samme urbanisering, der sker i stigende omfang. I de tætbefolkede storbyområder er tilvæksten så stor, at Danmark er et af de lande i EU, som forholdsmæssigt har oplevet den største bevægelse fra land til by.
Storbyvæksten skyldes ifølge Danmarks Statistik en blanding af tilflyttere og en forholdsvis stor andel af unge, der føder børn og har lav dødelighed.
Skuer man endnu længere frem, forudser Danmarks Statistik, at det samlede befolkningstal forventes at stige med 521.000 eller 9,2 procent over de næste 25 år.
En stigning, der næsten udelukkende kan tilskrives de ældre, som der bliver mange flere af de kommende år.
Alene aldersgruppen af over 65-årige ventes at stige med 498.000 personer.
Desuden forventes antallet af personer over 80 år at blive mere end fordoblet, fra 239.000 til 517.000, og antal 65-79-årige forventes at stige med 27 procent.
