Med de dystre udsigter for Grækenlands økonomi må virksomheder i fødevareklyngen forberede sig på endnu et økonomisk nøk nedad - selvom markedet er lille.
Grækenland udgør knap en procent af fødevareklyngens samlede eksport på 151 mia. kroner og er derfor ikke et afgørende marked. Alligevel vil konsekvenserne af grækernes eventuelle exit fra eurosamarbejdet kunne mærkes.
»Det kommer jo lige oveni den russiske handelsembargo, og at Kina har trukket sig fra det globale mælkemarked, hvilket har betydet faldende priser, så det her er endnu ’et slag til leveren’ og en græsk tragedie, vi bestemt ikke har brug for,« udtaler cheføkonom i Landbrug og Fødevarer, Thomas Søby, som Landbrugsavisen.dk fanger over mobilen fra hans ferie - i netop Grækenland.
Han fortæller, at det er primært virksomheder i fødevareklyngen med produktionsområder inden for mælk, svinekød og forarbejdede fødevarer, der eksporterer til Grækenland.
»Virksomhederne har typisk en omsætning i Grækenland på mellem 150 og 250 mio. kroner. Så selv om det ikke er et stort marked, er det heller ikke småpenge.«
Ingen oplagt erstatning
Som Thomas Søby vurderer det, er der ikke lige nogle markeder, der kan blive en erstatning for Grækenland.
»De omkringliggende lande som Tyrkiet og de mellemøstlige lande er ikke oplagte aftagere af f.eks. svinekød. Selvfølgelig kan virksomhederne finde nye markeder at afsætte produkterne på, men det kommer til at tage tid og det kommer til at koste,« vurderer han.
Usikkerhed gør det værre
Hvis Grækenland træder ud af eurosamarbejdet vurderer mange økonomer, at det kan sende landet ud i en alvorlige økonomisk reccession. Frygten for, hvordan situationen vil komme til at påvirke resten af de europæiske markeder er også et reelt problem.
»Der er en generel frygt for, at det kommer til at smitte af på på os andre, og usikkerheden omkring, hvor meget af gælden, der skal afskrives, er med til at puste til den frygt og får aktiemarkederne til at falde. Det kan sætte den europæiske vækst, som i forvejen står lidt på vippen, lidt i stå, og det er bestemt heller ikke noget, vi har brug for i landbruget,« forklarer Thomas Søby.
