At spise mindre kød, flyve mindre og køre mindre i bil er ikke noget, der lokker voldsomt for danskerne, viser meningsmåling.
Danskerne er langt mere bekymrede over klimaforandringerne end over f.eks. den økonomiske krise. De ønsker også en markant satsning på vedvarende energi for at sikre et fossilfrit Danmark i 2050. Men når det handler om selv at ændre vaner for at blive mere grønne og klimavenlige, kniber det. At spise mindre kød, flyve mindre og køre mindre i bil er ikke noget, der lokker voldsomt.
Det fremgår af en dugfrisk meningsmåling, foretaget af YouGov for Dansk Kommunikationsforening.
Administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, kalder det »bekymrende«, at danskerne åbenbart synes, klimaudfordringen kommer for tæt på, når det handler om at gøre noget »inden for ligusterhækken«.
Målingen fortæller, at 70 pct. af danskerne er bekymrede over klimaforandringerne, mens fem pct. slet ikke er bekymrede.
Men adspurgt om villigheden til at flyve mindre for klimaets skyld svarer kun ni pct., at de i høj eller meget høj grad er villige til det, 20 pct. siger ’i nogen grad’, mens 36 pct. slet ikke eller kun i ringe grad er villige til at dæmpe rejseaktiviteten med fly.
»Det er positivt, at danskerne bekymrer sig mærkbart om klimaet og sætter det højt på dagsordenen, men samtidig afslører undersøgelsen et paradoks,« siger Lars Aagaard, Dansk Energi.
»Vi har således gjort rigtig meget for at gøre elforsyningen mere klimavenlig med vind og sol gennem et langt sejt træk, men uden at forstyrre danskerne ret meget. Der kommer renere el ud af kontakten, og man oplever, at det bare er noget, politikerne fixer. Men når det begynder at handle om de valg, der træffes inden for ligusterhækken, det vil sige om vor egen levevis, så synes det at komme for tæt på.«
Professor Peter Gundelach, Sociologisk Institut, mener, at det ikke kun handler om, at den enkelte skal ændre forbrugsvaner, men også om de politiske rammer, man laver for klimavenlige vaneændringer.
»Hvis de mønstre, vi har i hverdagen, opleves som praktiske, mens det virker enormt besværligt at ændre vaner – f.eks. at skifte fra bil til offentlig transport – så gør man oftest, som man plejer.«
Når det handler om at bruge bilen mindre, er 13 pct. villige i høj eller meget høj grad. Blot 11 pct. af de adspurgte er villige til i høj eller meget høj grad at spise mindre kød.
Kun overgået af terror
På en liste over globale udfordringer udpeger 18 pct. af danskerne klimaforandringerne som den største, på niveau med fattigdom, hungersnød og vandmangel og kun overgået i alvor af international terrorisme, som 20 pct. sætter øverst på listen. Den økonomiske situation og finanskrisen ses kun som den alvorligste udfordring af fire pct. af de adspurgte.
Målingen fra YouGov peger i samme retning som en meningsmåling foretaget af Norstat og offentliggjort forleden af Altinget.dk. Her sagde godt 38 pct. af de adspurgte danskere, at »indsatsen for at forbedre miljøet skal gå forud for økonomisk vækst«.
I dagens måling erklærer 67 pct. af de adspurgte sig enige i, at Danmark skal satse endnu mere på vedvarende energi for at gøre energiforsyningen fossilfri i 2050.
72 pct. mener tilsvarende, at Danmark skal gøre en global klimaindsats ved i størst muligt omfang sælge klimavenlig energiteknologi på det globale marked – kun fire pct. er uenige heri.
Den igangværende grønne omstilling af energisystemet foregår, set fra den almindelige danskers position, ’automatisk’: Det er i høj grad energisektorens aktører, der etablerer vindmøller, solcelleanlæg, biogasanlæg m.m.
Men når det handler om de aktiviteter, der ligger uden for energisektoren og vedrører de personlige valg og vaner, ligger det tungere med danskernes klimaengagement.
»Paradokset er, at vi ikke kan skærpe klimaindsatsen på energiområdet ret meget ud over det, der allerede er på vej, så nu skal vi ind over ligusterhækken og forholde os til transportvaner, valg af fødevarer osv. Og der kniber det,« siger Lars Aagaard fra Dansk Energi.
Han mener ikke, at velmenende opfordringer til individuel handling rækker.
»Det er det, vi gør i fællesskab via de rammer, politikerne lægger for os som individer og samfundssektorer, der kan få det til at rykke.«
Derfor handler ændrede forbrugsvaner ifølge Aagaard i høj grad om den politik, der formuleres på bl.a. transportområdet og landbrugs- og fødevareområdet.
Professor Peter Gundelach er enig. Han og kollegerne Bettina Hauge og Esther Nørregård-Nielsen gennemførte for få år siden en større undersøgelse af specielt unges syn på klimaudfordringen.
»Et hovedresultat af den undersøgelse var, at de unge var bekymrede over klimaændringerne, men at det ikke var noget, der lå langt fremme i bevidstheden som noget meget vigtigt,« siger Peter Gundelach.
»Det handlede bl.a. om, at nogle af de handlinger, vi foretager os, er ret ’automatiserede’ – det er bare noget, vi gør. En anden faktor er, at den måde, samfundet er indrettet på, gør det vanskeligt at agere mere klimavenligt. Vil man f.eks. gerne nedbringe sit forbrug af kød, kan det være en barriere, at supermarkederne sælger i pakker, der er for store. For andre gjaldt det, at de bare var ligeglade, mens atter andre mente, at kun økonomiske sanktioner kan ændre adfærden.«
Det førte i undersøgelsen til den konklusion, at hvis varige ændringer i adfærd ønskes, så »må folk altså opleve mere klimavenlige handlinger i hverdagslivet som mulige. Derfor vil det være en opgave for beslutningstagerne at tage klimarelaterede initiativer, der matcher det lavpraktiske hverdagsliv.«
Om de politiske beslutningstagere siger Peter Gundelach, at det typisk opfattes sådan, at de røde er mere klimavenlige end de blå.
»Den politiske elite spiller faktisk en rolle, når det gælder kommunikationen om, hvordan vi skal opføre os. Så hvis den politiske elite i Danmark kunne blive enige om at sige, at det er vigtigt, at vi gør noget mod klimaforandringer, så vil det have stor betydning. Og hvis de kan ændre tingene strukturelt, dvs. gøre visse valg mere besværlige og andre lettere eller via f.eks. afgifter, så har det bred effekt. Der, hvor det opleves som en individuel beslutning, er det sværere. Ikke kun på grund af manglende motivation, men også på grund af oplevelsen af manglende muligheder – det er simpelthen for bøvlet og besværligt at handle klimavenligt,« siger Peter Gundelach.
Dansk Kommunikationsforening afholder i dag en heldagskonference i København om den svære klimakommunikation, hvor den ny meningsmåling præsenteres.
