DLF vil miste konkurrencekraft, hvis der ikke bliver åbnet for nye forædlingsteknologier i Europa, og det vil gå ud over klimaet, lyder advarslen.
Adgang til nye og ifølge mange eksperter revolutionerende forædlingsteknikker som eksempelvis CRISPR er nødvendige, for at landbruget kan opfylde klimamålene.
Sådan lyder det fra landmand og bestyrelsesformand for frøkoncernen DLF, Christian Høegh-Andersen.
Han opfordrede tirsdag ved DLFs generalforsamling i Nyborg politikerne til at gå i brechen for at få fjernet de europæiske hindringer, der lige nu holder teknologien tilbage.
- Det vil klæde den kommende regering, hvis de kan være lidt mere behjælpelig med at løse en af de største udfordringer, vi har som forædlingsvirksomhed i Europa - nemlig at fastholde vores konkurrencekraft i forhold til omverdenen, ved at sikre adgangen til nye planteforædlingsteknikker, sagde Christian Høegh-Andersen.
Hurtigere vej til klimarobuste sorter
Ved hjælp af de nye forædlingsteknikker er man i bedre stand til at målrette forædlingen og dermed hurtigere nå frem til at frembringe klimarobuste sorter, der kan opretholde en stabil planteproduktion, lød det fra DLF-formanden.
Tilsvarende er adgangen til nødvendige plantebeskyttelsesmidler en forudsætning for, at vi kan fastholde en rentabel frøproduktion i Europa, sagde han.
- Vi må forvente, at den kommende regering vil være positiv overfor de nye teknikker, for ellers bliver det umuligt for os som landbrugssektor at opfylde klimaambitionerne.
- Her i valgkampen har alle politikere travlt med at advokere for, at landbrugsproduktionen skal være mere bæredygtig, men de burde have mere travlt med at give os de konkrete værktøjer, der skal til for at nå målet.
Adgangen til de nye forædlingsteknikker skal prioriteres, så vi kan fastholde vores globale konkurrencekraft på planteforædlingen, lød opfordringen.
Stikpille til CO2-debat
Christian Høegh-Andersen sendte også en stikpille til den verserende politiske debat om en CO2-afgift:
- Der har gennem nogen tid været advokeret for en høj, ensartet CO2-afgift – herunder også for dansk enegang med en særskat på de biologiske udledninger. Men der findes aktuelt ikke et alternativ til de biologiske udledninger, som dækker over levet liv og planters vækst, sagde han.
Han fremhævede, at man i energisektoren kan udskifte kul med vind og sol. I transportsektoren kan man skifte diesel ud med strøm eller grøn gas. I landbruget arbejder man med dyr, planter og jord. Kort sagt, naturgivne biologiske processer, der arbejder i et kompliceret samspil.
Udfordringen bliver at få lavet et regnskab, hvor udledningernes størrelse afhænger af jord, klima, afgrøder, dyrehold, management, teknologi og så videre, så der bliver nogle håndtag, der dokumenterbart kan reducere udledningerne.
- Den viden findes slet ikke i dag, hvorfor det er en billig politisk omgang, mente formanden.
