Første rentehop i ni år på trapperne i USA

Den amerikanske økonomi anses for at være stabil nok til en rentestigning.

Efter mange år med en rente i nærheden af nul procent tyder meget nu på, at den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, sætter renten op i næste måned.

Federal Reserve offentliggjorde i går aftes sit referat fra det seneste møde i sin pengepolitiske komité, og af det fremgår det, at de fleste medlemmer af komiteen anser den amerikanske økonomi for at være så stabil, at det taler for en renteforhøjelse i december.

Det vil være første gang siden juni 2006, at banken hæver renten.

Forbundsbankens øgede tillid til den amerikanske økonomi skaber optimisme på de globale aktiemarkeder. I Asien åbnede børserne torsdag morgen med stigninger på over én procent.

Referatet fra det foregående møde 27.-28. oktober viser, at nogle medlemmer allerede dengang mente, at tiden var inde til at stramme renteskruen. Men flertallet foretrak at se tiden an, fremgår det.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle