Forsinkelse på udbetaling til skovrejsning

Der kan desværre opleves forsinkelser på udbetalinger på to skovordninger. Landbrugsstyrelsen forventer, at langt de fleste udbetalinger er foretaget slut juli. 

Landbrugsstyrelsen har overtaget administrationen af ordningerne skov med biodiversitetsformål og privat skovrejsning pr. 1. januar i år fra Miljøstyrelsen.

På grund af udfordringer med migreringen af systemerne ved opgaveflytningen kan man opleve forsinkelser på udbetalingerne.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Der er pt. 27 sager, som er forsinket.

Dertil kommer ca. 1100 sager med arealkompensation eller indkomstkompensation, som plejer at være udbetalt ved slutningen af maj, hvor der kan blive tale om, at udbetalingerne kommer senere.

Landbrugsstyrelsen forventer, at langt de fleste sager er udbetalt senest med udgangen af juli.

Styrelsen skriver at de arbejder på at udbetale hurtigst muligt, og de beklager de gener, som forsinkelserne kan medføre.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle