Fynbo høster ærter for første gang

Jesper Hyldals nye Lexion knokler videre i det fynske.

Tidligere på høsten indviede Jesper Hyldal sin Claas Lexion 7600 i kørvel til frø, og den 22. juli var tiden så kommet til ærter.

På Nylundgaard ved Otterup blev der høstet 18 hektar ærter til udsæd for Jensen Seeds. 

- Udbyttet endte omkring 4800 kilo råvare per hektar, og så er det til udsæd, så prisen er lidt højere i den, siger Jesper Hyldal. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Det er første gang, han prøver at have ærter, og selv om ærter normalt ikke skal have gødning, så har Jesper Hyldal tilført PK-gødning efter jordbundsanalyser. 

- Og jeg tænker godt, at jeg kunne have ærter igen. Det er jo en god forfrugt til forskelligt sædskifte, siger Jesper Hyldal. 

Han driver Nylundgaard med 430 hektar, hvor der også er byg, hvede, rug, raps, græsfrø og spinat. 

Med det indsendte foto deltager Jesper Hyldal i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg, alm. rajgræs, vårbyg, vinterraps, spinat til frø og vinterhvede.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle